Europæisk havørn (Haliaeetus albicilla).

.

Havørne. Stellers havørn, den største af havørnene.

.

Havørne. Hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus) findes fra Alaska til det nordlige Mexico og fra Stillehavet til Atlanterhavet. Det er den eneste ørn, der kun findes på det nordamerikanske kontinent.

.

Havørne. Hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus).

.

Havørne Nærbillede af hvidhovedet havørn Haliaeetus leucocephalus.

.

Den europæiske havørn (Haliaeetus albicilla); th. en ungfugl.

.

Europæisk havørn (Haliaeetus albicilla).

.

Europæisk havørn (Haliaeetus albicilla).

.

Europæisk havørn (Haliaeetus albicilla).

.

Havørne, fællesbetegnelse for ti arter af store rovfugle i høgefuglenes familie (se høgefugle). Havørnene er nært beslægtede med glenter i underfamilien Milvinae og formentlig også med gribbe, idet palmegribben (Gypohierax angolensis) har mange træk fælles med begge grupper.

De egentlige havørne (Haliaeetus) omfatter otte arter, der tilsammen er udbredt over det meste af verden undtagen Sydamerika. Det er meget store fugle (63-96 cm) med et vingefang på op til 2,5 m. De findes normalt nær åbent vand, såvel ved havkyster som ved søer og floder, og lever for en stor del af fisk; desuden tager de en del vandfugle, og de går gerne på ådsler. Næbbet er påfaldende højt og kraftigt, hos den største art, Stellers havørn (H. pelagicus) fra Nordøstasien, i en grad, så hovedet får et næsten grotesk udseende.

Til havørnene regnes desuden to lidt mindre arter fra Sydøstasien, der udgør slægten Ichthyophaga. I ynglebiologi adskiller havørnene sig ikke påfaldende fra de fleste andre arter i familien.

Den europæiske havørn (H. albicilla) er udbredt i tempererede og lavarktiske dele af Europa og Asien, fra Island til Beringshavet, og har desuden en bestand i Sydgrønland. Som så mange andre rovfugle blev den ihærdigt forfulgt (beskydning, giftudlægning) til langt op i 1900-t. og forsvandt fra store dele af Europa. Siden 1980'erne er tendensen gået den modsatte vej med genindvandring og bestandsstigning mange steder; i Skotland, hvorfra den forsvandt i 1916, er genetableringen sket ved udsætning af unge fugle fra Norge. Se også Pallas havørn.

I Danmark forsvandt havørnen ca. 1912, men efter adskillige års vækst i den nordtyske bestand, ynglede 1996 to par i Sønderjylland. Antallet af ynglende par i Danmark var i 2014 vokset til 61. Ynglesuccesen har generelt været stor siden genindvandringen, og en fortsat vækst i bestanden i de kommende år er sandsynlig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig