Tilhængere af den tidligere præsident Donald Trump stormer Kongressen i Washington den 6. januar 2021.
Tilhængere af den tidligere præsident Donald Trump stormer Kongressen i Washington den 6. januar 2021. . Af /AP Photo. Begrænset anvendelse

stormen på Kongressen

Donald Trump på talerstolen den 6. januar 2021.
Under sin 70 minutter lange tale opfordrer Donald Trump de over 10.000 fremmødte i at forhindre godkendelsen af præsidentvalget i november 2020.
Donald Trump på talerstolen den 6. januar 2021.
Af /Ritzau Scanpix.

Den 6. januar 2021 blev en skelsættende dag i amerikansk historie. Hvad der skulle have været en formalitet, nemlig Kongressens godkendelse af vælgernes dom ved præsidentvalget i november 2020, blev afbrudt, da omkring 2000 af den afgående præsident Donald Trumps tilhængere brød igennem politiafspærringer og trængte ind i bygningen – formodentligt med den hensigt at forhindre godkendelsen af demokraten Joe Biden som USA’s 46. præsident.

Faktaboks

Også kendt som

stormløbet på Kongressen, stormen på Capitol, 6. januar 2021, attack on the Capitol

En fredelig magtoverdragelse efter et valg er en grundpille i et demokrati. For første gang siden den Amerikanske Borgerkrig brød ud i 1861 skete det ikke. Hvad man i stedet oplevede var, at den siddende præsident trodsede Forfatning, domstole og den lovgivende forsamling og med hjælp fra tilhængere forsøgte at holde sig ved magten.

Beskyldninger om valgsnyd

Demonstranter kæmper sig vej til kongresbygningen.
Demonstranter kæmper sig vej til kongresbygningen.
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Den 3. november 2020 vandt Joe Biden præsidentvalget med 7 millioner stemmer og 306 valgmandsstemmer mod Donald Trumps 232 valgmandsstemmer. I perioden fra valget og frem mod stormen på Kongressen forsøgte Trump sig med en lang række tiltag, der skulle omgøre resultatet og holde ham ved magten. Præsidenten promoverede en stribe af beskyldninger om valgsnyd og hævdede, at han i virkeligheden havde vundet en jordskredssejr.

Trumps påstande blev fremsat uden beviser og forhindrede ikke, at samtlige 50 stater officielt godkendte deres valgresultater og udpegede valgmænd, der den 14. december afgav deres stemmer i overensstemmelse med vælgernes ønsker. Da det var sket, sagde de fleste af præsident Trumps rådgivere til ham, at valget var endegyldigt tabt.

Demonstrationen den 6. januar 2021

Mange af deltagerne i demonstrationen Stop the Steal var udklædt eller maskeret, en del bar våben.
Mange af deltagerne i demonstrationen Stop the Steal var udklædt eller maskeret, en del bar våben.
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Trump gav imidlertid ikke op og fandt i stedet andre rådgivere, der foreslog nye muligheder for at omgøre valgresultatet. Som et muligt led i planerne indgik en stor ”Stop the Steal”-demonstration i Washington, D.C., den 6. januar 2021 – umiddelbart inden valgresultatet formelt ville blive godkendt i Kongressen. Den 19. december 2020 opfordrede Trump i et tweet sine tilhængere til at komme til nationens hovedstad og deltage i protesten. ”Kom, det bliver vildt!” skrev han blandt andet.

Donald Trumps tale

På selve dagen var præsident Trump den sidste taler ved demonstrationen. Han afsluttede sin 70 minutter lange tale med at fortælle de mindst 10.000 fremmødte, at de måtte ”kæmpe som ind i helvede”, hvis de ville ”vinde deres land tilbage”. Til sidst opfordrede han dem til at gå til Kongressen for at styrke de kræfter, der forsøgte at forhindre den formelle godkendelse af valgresultatet. Han bedyrede også, at han selv ville gå med. Det sidste skete ikke – formentlig fordi hans sikkerhedsvagter forhindrede det. I stedet blev præsident Trump kørt tilbage til Det Hvide Hus, hvor han fulgte de efterfølgende begivenheder på tv. Men tusinder af de fremmødte gjorde, hvad de var blevet opfordret til. Flere medlemmer af paramilitære grupper havde allerede dannet fortrop.

Stormløbet på Kongressen

Mens præsidentens tilhængere påbegyndte angrebet på Kongressen, var den formelle godkendelse af præsidentvalget udskudt, fordi nogle af præsidentens nærmeste republikanske allierede i Kongressen havde gjort formelle indsigelser mod valgresultatet, hvilket ifølge Kongressens procedurer gav dem ret til nogle timers yderligere debat før afstemningen om godkendelse. Denne proces var netop begyndt, da præsidentens tilhængere kæmpede sig gennem politiets rækker og trængte ind i bygningen. De kongresmedlemmer, som ikke kunne evakueres fra bygningen, måtte barrikadere sig på deres kontorer. Adskillige regnede med, at de ikke ville overleve angrebet, og ringede hjem for at tage afsked med pårørende.

Ofre for angrebet den 6. januar

Under stormen blev 138 betjente såret i kampen mod de indtrængende. Fem mennesker døde under selve stormen eller i dagene efter, som en følge af kampene. Ifølge den kongreskomite, der efterfølgende har undersøgt begivenhederne – den såkaldte ”6. januar-komite” – ville såvel vicepræsident Mike Pence som mange medlemmer af Kongressen have været i akut livsfare eller i fare for at blive taget som gidsler, hvis det ikke i tide var lykkedes at bringe dem i sikkerhed i andre bygninger.

Målet med angrebet

Det umiddelbare mål med angrebet var sandsynligvis at vinde tid ved at få udskudt godkendelsen af valgresultatet, men såvel vicepræsident Pence som de republikanske og demokratiske ledere i Kongressen var alle enige om, at afstemningen skulle gennemføres hurtigt – om nødvendigt i en anden bygning. Klokken 20 – syv timer efter at ”stormen på Kongressen” blev indledt – var sikkerheden genoprettet, og vicepræsident Pence kunne genoptage den formelle procedure. 147 republikanske medlemmer af Kongressen stemte trods angrebet fortsat imod en godkendelse, men kl. 03.42, den 7. januar 2021 blev valgresultatet formelt godkendt af et flertal i Kongressen, og Joe Biden var dermed formelt USA’s kommende præsident.

Det retslige efterspil

Angrebets retslige efterspil blev langt: Frem til oktober 2022 var mindst 928 mennesker blevet sigtet for deres deltagelse i ”Stormen på Kongressen”. Flere hundrede var allerede dømt. Nogle var idømt mildere straffe for ulovlig indtrængen og hærværk, mens andre var idømt langt hårdere straffe på mere end syv års fængsel, eksempelvis for at bringe politibetjentes liv i fare. Tilbage stod fortsat domme over militsmedlemmer fra grupper som The Proud Boys og Oath Keepers.

For nogle af disse militsmedlemmers vedkommende lød sigtelserne på ”oprørsk sammensværgelse” (seditious conspiracy) – et kupforsøg mod staten. En del af bevismaterialet bestod af skriftlige planer for besættelse af seks af Kongressens tilhørende bygninger. Dog stod det i oktober 2022 endnu ikke klart, om bevisbyrden for en så alvorlig anklage kunne løftes i de konkrete sager. Det stod heller ikke klart, om det amerikanske justitsministerium ville forsøge at rejse sigtelser mod Donald Trump eller nogle af hans rådgivere.

Rigsretssagen mod Donald Trump

Der blev umiddelbart efter stormen på Kongressen rejst en rigsretssag mod præsidenten for at have "tilskyndet til oprør". Fordømmelserne var også entydige fra de republikanske ledere i Kongressen, og flere udtrykte i senere offentliggjorte telefonsamtaler håb om, at man kunne finde det nødvendige antal republikanske stemmer til at få Trump dømt. Et par uger senere var tonen imidlertid en ganske anden, da det var gået op for partiets ledere, at støtten til Trump fra en betragtelig del af deres vælgere var usvækket. Gradvis blev kritikken af den nu tidligere præsident nedtonet, og mindretalsleder Kevin McCarthy tog til Florida for at glatte uoverensstemmelserne ud med Trump.

Da rigsretssagen mod Trump nåede sin afslutning den 13. februar 2021, stemte samtlige 50 demokratiske senatorer og syv republikanske senatorer for at dømme Trump, men da en dom kræver, at to tredjedele af Senatets 100 medlemmer stemmer for, var det ikke tilstrækkeligt til at få præsidenten dømt. Flere republikanske senatorer begrundede nu deres modstand mod at dømme Trump med, at han ikke længere var præsident og derfor ikke kunne dømmes ved en rigsret. Dermed var sagen imidlertid ikke endeligt afgjort; Trump kunne, som også republikanske ledere påpegede, godt efterfølgende sigtes i en straffesag.

Tiden efter rigsretssagen

Der var efterfølgende to spor af undersøgelser – dels i den særlige 6. januar-komite i Repræsentanternes Hus, dels i justitsministeriet. Det fremgik tydeligt af 6. januar-komiteens offentlige høringer i 2022, at den ikke betragtede angrebet som spontant, men som det sidste i en lang række af forsøg på at holde Donald Trump ved magten trods hans valgnederlag i november 2020. Komiteen havde dog kun beføjelser til at undersøge hændelserne. Om der skulle foretages strafferetlige skridt, var et anliggende for justitsminister Merrick Garland, der selv havde iværksat den mest omfattende undersøgelse i sit ministeriums historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig