stormen på Kongressen

På selve dagen var præsident Trump den sidste taler ved demonstrationen. Han afsluttede sin 70 minutter lange tale med at fortælle de mindst 10.000 fremmødte, at de måtte ”kæmpe som ind i helvede”, hvis de ville ”vinde deres land tilbage”. Til sidst opfordrede han dem til at gå til Kongressen for at styrke de kræfter, der forsøgte at forhindre den formelle godkendelse af valgresultatet. Han bedyrede også, at han selv ville gå med. Det sidste skete ikke – formentlig fordi hans sikkerhedsvagter forhindrede det. I stedet blev præsident Trump kørt tilbage til Det Hvide Hus, hvor han fulgte de efterfølgende begivenheder på tv. Men tusinder af de fremmødte gjorde, hvad de var blevet opfordret til. Flere medlemmer af paramilitære grupper havde allerede dannet fortrop.

Under stormen blev 138 betjente såret i kampen mod de indtrængende. Fem mennesker døde under selve stormen eller i dagene efter, som en følge af kampene. Ifølge den kongreskomite, der efterfølgende har undersøgt begivenhederne – den såkaldte ”6. januar-komite” – ville såvel vicepræsident Mike Pence som mange medlemmer af Kongressen have været i akut livsfare eller i fare for at blive taget som gidsler, hvis det ikke i tide var lykkedes at bringe dem i sikkerhed i andre bygninger.

Det umiddelbare mål med angrebet var sandsynligvis at vinde tid ved at få udskudt godkendelsen af valgresultatet, men såvel vicepræsident Pence som de republikanske og demokratiske ledere i Kongressen var alle enige om, at afstemningen skulle gennemføres hurtigt – om nødvendigt i en anden bygning. Klokken 20 – syv timer efter at ”stormen på Kongressen” blev indledt – var sikkerheden genoprettet, og vicepræsident Pence kunne genoptage den formelle procedure. 147 republikanske medlemmer af Kongressen stemte trods angrebet fortsat imod en godkendelse, men kl. 03.42, den 7. januar 2021 blev valgresultatet formelt godkendt af et flertal i Kongressen, og Joe Biden var dermed formelt USA’s kommende præsident.

Der blev umiddelbart efter stormen på Kongressen rejst en rigsretssag mod præsidenten for at have "tilskyndet til oprør". Fordømmelserne var også entydige fra de republikanske ledere i Kongressen, og flere udtrykte i senere offentliggjorte telefonsamtaler håb om, at man kunne finde det nødvendige antal republikanske stemmer til at få Trump dømt. Et par uger senere var tonen imidlertid en ganske anden, da det var gået op for partiets ledere, at støtten til Trump fra en betragtelig del af deres vælgere var usvækket. Gradvis blev kritikken af den nu tidligere præsident nedtonet, og mindretalsleder Kevin McCarthy tog til Florida for at glatte uoverensstemmelserne ud med Trump.

Da rigsretssagen mod Trump nåede sin afslutning den 13. februar 2021, stemte samtlige 50 demokratiske senatorer og syv republikanske senatorer for at dømme Trump, men da en dom kræver, at to tredjedele af Senatets 100 medlemmer stemmer for, var det ikke tilstrækkeligt til at få præsidenten dømt. Flere republikanske senatorer begrundede nu deres modstand mod at dømme Trump med, at han ikke længere var præsident og derfor ikke kunne dømmes ved en rigsret. Dermed var sagen imidlertid ikke endeligt afgjort; Trump kunne, som også republikanske ledere påpegede, godt efterfølgende sigtes i en straffesag.

Der var efterfølgende to spor af undersøgelser – dels i den særlige 6. januar-komite i Repræsentanternes Hus, dels i justitsministeriet. Det fremgik tydeligt af 6. januar-komiteens offentlige høringer i 2022, at den ikke betragtede angrebet som spontant, men som det sidste i en lang række af forsøg på at holde Donald Trump ved magten trods hans valgnederlag i november 2020. Komiteen havde dog kun beføjelser til at undersøge hændelserne. Om der skulle foretages strafferetlige skridt, var et anliggende for justitsminister Merrick Garland, der selv havde iværksat den mest omfattende undersøgelse i sit ministeriums historie.