Den Amerikanske Borgerkrig

Den Amerikanske Borgerkrig. Nordstatsregeringen iværksatte ihærdige hvervekampagner bl.a. med rekrutteringsplakater som denne fra Watertown, 1861. Her opfordres frivillige til at melde sig under fanerne for at forsvare Unionens enhed; akkurat som frivillige fra de oprørske kolonier meldte sig til kamp mod Storbritannien under Den Amerikanske Frihedskrig.

.

Den Amerikanske Borgerkrig.

.

Den Amerikanske Borgerkrig. Døde soldater, fotograferet blot tyve minutter efter 6. Maine-infanteriregiments storm på Marye's Heights ved Fredericksburg 3.5.1863 under Slaget om Chancellorsville. Den Amerikanske Borgerkrig var den første krig, hvori kameraet spillede en central rolle. De utallige fotografier fra denne blodige krig udgør et uvurderligt dokumentationsmateriale for eftertiden.

.

Den Amerikanske Borgerkrig. Præsident Abraham Lincoln besøger Nordstaternes tropper ved Potomac-floden.

.

Den Amerikanske Borgerkrig var en politisk og militær konflikt i årene 1861-1865 mellem Nordstaterne og Sydstaterne i USA. Borgerkrigen resulterede i afskaffelse af slaveriet i Sydstaterne og samtidig bevarelse af Unionen.

Spændinger mellem nord og syd

Spændinger mellem staterne i nord og syd var kun for en tid blevet holdt nede af Den Nordamerikanske Frihedskrig (Den Amerikanske Revolution) mod Storbritannien i 1775-1783. I perioden frem til 1804 blev slaveriet i Nordstaterne afskaffet ved lov samtidig med, at det tog et opsving i Sydstaterne.

Slavearbejdskraft spillede en afgørende rolle for produktionen af bomuld, tobak og ris i Sydstaterne, hvor en elite af plantageejere dominerede socialt. Nordstaternes økonomi prægedes derimod af hastig industrialisering og af nyanlæggelse af småfarme. Begge sektorer fik tilført arbejdskraft i form af immigration fra Europa. De økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle, som skilte nord fra syd, udkrystalliseredes efterhånden i holdningen til slaveriet.

Modstandere af slaveriet, abolitionister, gjorde det vanskeligt at bagatellisere slaveriets krænkelse af forbundsstatens udgangspunkt i frie politiske styreformer. Det lykkedes imidlertid med det såkaldte Missourikompromis i 1820 at udsætte konflikten i et halvt århundrede.

Valget af Abraham Lincoln fra Illinois til præsident i slutningen af 1860 blev i syden betragtet som en trussel mod slaveriets opretholdelse. I februar 1861 trådte syv sydstater ud af Unionen (den såkaldte Secession) og dannede Amerikas Konfødererede Stater med Jefferson Davis som præsident. Væbnet kamp begyndte i april 1861 med bombardementet af Unionens garnison i Fort Sumter i havnen i Charleston, South Carolina.

Væbnet kamp

Fire nye stater sluttede sig nu til Sydstaterne, som talte i alt ca. 9 millioner indbyggere, hvoraf ca. 3,5 millioner var slaver. Nordstaterne i Unionen omfattede 23 stater med ca. 22 millioner indbyggere og besad ca. 85% af USA's industri. Mens Sydstaterne satsede på en langvarig forsvarskamp, regnede Nordstaterne fra begyndelsen med at blokere sydens havne og føre angrebskrig. De indledende felttog mislykkedes imidlertid, og en udmattelseskrig begyndte.

Svigtende forsyninger, desertering og modsætninger mellem slaveejere og ikke-slaveejere tvang Sydstaterne til at forcere angreb mod Washington D.C.; de slog fejl ved Antietam og Gettysburg. Samtidig blev Sydstaterne skåret over i to halvdele, da general Grant indtog Vicksburg ved Mississippifloden.

Derefter skar Grant den østlige del af Syden tværs over ved at sende en hær under Sherman fra Chattanooga i Tennessee til Savannah i Georgia. Sydstatsgeneralen Robert E. Lees tropper holdt dog stand i Virginia indtil overgivelsen ved Appomattox 9. april 1865. En uge senere, 14. april, myrdedes Lincoln af en sydstatsfanatiker.

Den Amerikanske Borgerkrig regnes for den første moderne industrielle krig. Udvikling af nye våbentyper og militærteknik samt et udviklet sanitetsvæsen gav krigen en anden karakter end tidligere kendt. Kendskabet til krigens gang var også anderledes, takket være en løbende dækning i pressen. Krigen var meget blodig; i alt dræbtes eller invalideredes ca. 1,1 millioner mennesker ud af den totale befolkning i USA på 31 millioner.

Nordstaternes tabstal er meget nøjagtigt opgjort til 359.528 døde og 275.175 sårede, mens Sydstaternes tab anslås til ca. 258.000 døde og 225.000 sårede.

Fra begyndelsen var krigens formelle hovedspørgsmål, om den amerikanske forfatning tillod delstaters udtræden af Unionen. Med Emancipationsproklamationen (1.1.1863) blev slaveriet imidlertid bragt i centrum.

Krigens konsekvenser

Indtil borgerkrigen brød ud, havde det amerikanske folkestyre karakter af et isoleret eksperiment i en verden med monarkier og kejserdømmer og under stadig risiko for at blive splittet op i indbyrdes bekrigende småstater. I stedet blev der nu friere løb for amerikansk nationalisme.

Efter borgerkrigen blev Emancipationserklæringen fulgt op med et tillæg til forfatningen, der afskaffede de sortes særstilling. Syden var reelt besat af Unionen og blev ved hjælp af besættelsestropper og -regeringer påtvunget en genoprettelsespolitik, Reconstruction (1865-77).

Sydens produktionsformer blev genoprettet med forpagtningskontrakter, som placerede den sorte arbejdskraft i en ny tvangssituation. De sociale, kulturelle, psykologiske og økonomiske ødelæggelser, som slaveriet var årsag til, vedblev dog med at præge den amerikanske politiske kultur og blev igen fra 1954 et hovedtema i USA's indenrigspolitik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig