Wendell L. Willkie, Wendell Lewis Willkie, 18.2.1892-8.10.1944, amerikansk politiker og Det Republikanske Partis præsidentkandidat i 1940. Willkie, der havde en baggrund som advokat og succesrig forretningsmand, blev ved præsidentvalget i 1940 en reel trussel mod den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelts genvalg. Willkie tabte dog, men i de følgende år var han som stærk fortaler for internationalt samarbejde med til at trække sit parti væk fra en isolationistisk kurs.