Eleanor Roosevelt

Eleanor Roosevelt var en amerikansk politiker. Hun var gift med Franklin D. Roosevelt. Som broderdatter af Theodore Roosevelt tilhørte hun en af staten New Yorks mest prominente slægter. I 1905 giftede hun sig med sin fjerne slægtning Franklin D. Roosevelt, med hvem hun fik seks børn.

Som præsidentfrue i årene 1933-1945 fungerede hun til dels som sin invalide mands forlængede politiske arm og drog på lange turnéer på hans vegne. Samtidig markerede hun sig som en selvstændig politiker, der først og fremmest i kvindesagen og i kampen for sortes borgerrettigheder stod til venstre for sin mand.

Da den konservative organisation Daughters of the American Revolution, DAR, i 1939 nægtede den sorte sangerinde Marian Anderson adgang til at optræde, meldte Eleanor Roosevelt sig ud af DAR og arrangerede en koncert med Anderson ved Lincoln Memorial i Washington, D.C.

Kort efter sin mands død i 1945 blev hun af præsident Truman udpeget til medlem af USA's FN-delegation, en post, hun bestred i 1945, fra 1949 til 1952 og igen i 1961. Som formand for FN's Menneskerettighedskommission fra 1946 til 1951 spillede hun en hovedrolle i udformningen af Menneskerettighedserklæringen (1948).

Eleanor Roosevelt var en flittig skribent, der udgav to selvbiografier (This Is My Story, 1937, og On My Own, 1958). Under mærket My Day skrev hun hyppigt til dagspressen.