National Recovery Administration, NRA, amerikansk regeringsorgan, oprettet i 1933 iht. National Industrial Recovery Act, hvorved præsident Franklin D. Roosevelt søgte at bekæmpe depressionen; USA's mest omfattende forsøg på økonomisk regulering i fredstid.

Faktaboks

Etymologi
I det engelske National Recovery Administration betyder 2. ord recovery 'bedring, helbredelse, genrejsning'.

NRA fik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter myndighed til at fastlægge produktions-, arbejds-, profit- og lønningsforhold vha. forordninger, der skulle have retskraft. Hele lovkomplekset erklæredes imidlertid forfatningsstridigt af USA's højesteret i 1935 og blev herefter opgivet af Roosevelt med en vis lettelse, da NRA hurtigt var domineret af de største private koncerner. Væsentlige dele blev dog senere inkorporeret i anden lovgivning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig