Abraham Lincoln

Abraham Lincoln var USA's 16. præsident fra 1861 til 1865.

Abraham Lincoln blev født i beskedne kår nær landsbyen Hodgenville i Kentucky. Senere flyttede familien til Indiana og derfra til Illinois, hvor han med en begrænset skolebaggrund bl.a. drev en landhandel i byen New Salem. Sideløbende hermed læste han jura og påbegyndte i 1837 en karriere som advokat i Springfield, Illinois.

Abraham Lincoln blev valgt fire gange til Illinois' lovgivende forsamling i 1834-1842 og sad i Repræsentanternes Hus for Whigpartiet i 1847-1849. I 1856 tilsluttede han sig det nydannede Republikanske Parti og blev partiets vicepræsidentkandidat.

Ved senatsvalget i Illinois 1858 stillede Lincoln op mod demokraten Stephen A. Douglas. Han blev ikke valgt, men vandt ved en række debatmøder ry som en fremragende taler. Ved det republikanske konvent i Chicago i 1860 blev Lincoln nomineret som partiets præsidentkandidat og vandt valget samme år. Han fik kun knap 40% af de afgivne stemmer, men et klart flertal af valgmandsstemmer.

Før Lincolns indsættelse i marts 1861 trådte syv sydstater ud af Unionen og oprettede Amerikas Konfødererede Stater. I sin tiltrædelsestale afviste Lincoln at gribe ind over for slaveriet, hvor det fandtes, og appellerede i stedet til sammenhold om Unionen. Efter udbruddet af Den Amerikanske Borgerkrig i april 1861 organiserede han Nordstaternes krigsindsats vha. en række forordninger, executive orders, der fra flere sider blev betragtet som brud på USA's forfatning.

I krigens første fase i 1861-1862 led Nordstaterne gentagne nederlag, og endnu i 1862 erklærede Lincoln, at hans primære mål ikke var at afskaffe slaveriet, men at redde Unionen. Således udarbejdede han i 1861-1862 planer for en langsigtet frigivelse af slaver, der indebar erstatning til slaveejerne, ligesom han bifaldt tanken om at lade frigivne slaver kolonisere områder i Vestafrika.

Efter Slaget ved Antietam og før midtvejsvalgene i 1862 udstedte han imidlertid Emancipationsproklamationen, der med virkning fra den 1. januar 1863 ophævede slaveriet i "oprørske områder", dvs. i områder, der var kontrolleret af Syden, men fritog områder, der var under Unionshærens kontrol. Proklamationen autoriserede også rekruttering af tidligere slaver til hæren. Hermed bandt Unionen sig til at gøre en ende på slaveriet, og den 13. ændringsparagraf, amendment, til USA's forfatning om slaveriets ophævelse blev fremsat og vedtaget i 1865.

Abraham Lincoln var ikke en original politisk tænker, men en oratorisk begavelse, der gav kraftfuldt udtryk for amerikansk demokratiopfattelse, mest berømt i Gettysburgtalen 1863, og han var den samlende skikkelse i borgerkrigens opgør om, hvorvidt USA skulle være en forbundsstat med forrang for Unionen eller for delstaterne.

Ved præsidentvalget i 1864 genopstillede Lincoln, men først efter Nordstatshærens definitive gennembrud i Georgia fik han bred opbakning blandt vælgerne og vandt stort. Lincolns anden tiltrædelsestale var en opfordring til forbrødring mellem Nord og Syd, og den er siden blevet opfattet som en skitse til en genopbygningspolitik, Reconstruction, efter krigen.

Sydstaterne kapitulaterede den 9. april 1865, og kun fem dage efter, den 14. april 1865, blev Lincoln skudt af en sydstatsfanatiker, skuespilleren John Wilkes Booth, mens han overværede en forestilling på Ford's Theatre i Washington, D.C. Præsidenten døde dagen efter og blev begravet i Springfield, Illinois.

Flere monumenter og steder med tilknytning til Abraham Lincoln er blandt USA's vigtige nationale mindesmærker, fx fødehjemmet, en bjælkehytte, der nu indgår i Abraham Lincoln National Historical Park i Kentucky, hans hjem og hans mausoleum i Springfield, Illinois, og Ford's Theatre i Washington, D.C., der er indrettet til museum. Mest kendt er dog det klassicistiske Lincoln Memorial i Washington, D.C., indviet i 1922 med en kolossalstatue af Lincoln og inskriptioner omfattende Gettysburgtalen og hans anden tiltrædelsestale.