Whig var en gruppering, der i perioden 1679-1867 spillede en rolle i britisk politisk, og i 1800-tallet inspirerede til et amerikansk politisk parti.
I britisk politik var Whig en nedsættende betegnelse for dem, der 1679-81 søgte at udelukke den senere Jakob 2. Stuart fra arvefølgen, fordi han var katolik. Efter den politiske ændring med The Glorious Revolution i 1688 blev whiggerne en stærk gruppering i Parlamentet, som ønskede en begrænset kongemagt og et stærkt parlament; de var udpræget antikatolske, men venligt stemt over for protestantiske trossamfund uden for statskirken.
Da George 1. og George 2. mistænkte toryerne for at sympatisere med den katolske gren af kongefamilien, støttede de sig til whiggerne, der derfor havde regeringsmagten fra 1714 og frem til George 3.s tronbestigelse i 1760.
Whiggerne støttedes især af højaristokratiske godsejere og byernes finans- og industriborgerskab, men de var dog langtfra nogen politisk homogen gruppe endsige et politisk parti i moderne forstand. Under Charles James Fox' ledelse sidst i 1700-tallet blev whiggernes rolle som forkæmpere for liberale mærkesager mere udtalt, og deres regeringsovertagelse i 1830 indledte en omfattende reformæra. Efter valgreformen i 1867 gled de ind i Liberal Party.
Navnet The Whig Party (Whigpartiet) var lånt fra de britiske whigger, da partiets medlemmer ønskede at tage afstand fra den demokratiske præsident Andrew Jackson, som blev beskyldt for at tiltage sig enevældig magt (se spoils system). Whigpartiet blev af sine modstandere identificeret med kapitalinteresser på østkysten.
Da partiet opløstes, gik mange tilhængere til det nydannede Republikanske Parti.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.