Harold Macmillan

Faktaboks

Harold Macmillan

Maurice Harold Macmillan

født:
10. februar 1894
død:
29. december 1986

Harold Macmillan var en britisk konservativ politiker og premierminister 1957-63. Macmillan tilhørte den britiske overklasse; han kom fra en velstående forlæggerfamilie, studerede i Oxford og blev i 1984 adlet som earl of Stockton.

Som ungt underhusmedlem (fra 1924) argumenterede han trods sin baggrund for øget statslig indgriben og planlægning, bl.a. i bogen The Middle Way (1938). Under 2. Verdenskrig sendte Winston Churchill ham til det allierede hovedkvarter i Nordafrika som britisk repræsentant. Han stod som boligminister 1951-54 for store nybygningsprogrammer; han var forsvarsminister 1954-55, udenrigsminister 1955 og finansminister 1955-57.

Ved Edens afgang som premierminister i 1957 efter Suezkrisen blev Macmillan hans efterfølger og havde i begyndelsen succes. Økonomien var god og tillod briterne at øge deres forbrug, forsvarssamarbejdet med USA blev styrket, EFTA blev etableret i 1960, og i 1961 blev briternes første ansøgning om medlemskab af EF afsendt. Samtidig indvarslede han afkoloniseringen ved i Wind of change-talen i Sydafrika i 1960 at pege på forandringens vinde, som blæste over Afrika.

Fra 1962 krakelerede billedet imidlertid. Økonomisk tilbageslag fik ham til at foretage store ministerudskiftninger, EF-ansøgningen blev afslået af den franske præsident de Gaulle, og en række spionskandaler kulminerede med Profumo-affæren (se John Profumo) i 1963. Samme år måtte Macmillan trække sig tilbage pga. sygdom. I sit otium skrev han en række erindringsbøger, og i 1985 vakte han opsigt ved i Overhuset at kritisere premierminister Margaret Thatchers nyliberalisme. Han betegnede privatiseringspolitikken som at "sælge ud af arvesølvet".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig