kvæg

Bortset fra Sydøstasiens kvæg og okser nedstammer alle former for tamkvæg fra uroksen, Bos primigenius. Det ældste fund er gjort i Lilleasien og er næsten 6000 år gammelt. I Danmark blev tamkvæget indført med jordbruget og kendes således fra bondestenalderens begyndelse; fundene her er altså kun lidt yngre end de ældste fund.

Zebuen, Bos indicus, nedstammer måske fra en særlig indisk underart af uroksen, Bos primigenius namadicus. Om denne og de øvrige tam- og vildokser som fx yak, gaur og banteng, se okser.

Kvæg har historisk set haft stor betydning for mennesket som trækkraft og som leverandør af mælk, kød og skind.

Produktionen af mejeriprodukter og kød tog en mere systematisk form op gennem 1800- og 1900-tallet, hvor befolkningen i verden voksede, og hvor ernæringen skiftede fra primært vegetabilsk føde til også at omfatte animalske produkter.

I det moderne danske landbrug spiller kvæg en central rolle, og indtægterne fra salg af mælk og kød udgør cirka en tredjedel af landbrugets bruttoindtægt.

En stor del af produktionen eksporteres, og mejeriernes og slagteriernes forædlingsvirksomhed har stor betydning for landbrugserhvervets beskæftigelse og valutaindtjening.

Den danske kvægbestand udgør (2023) godt 1,4 mio. stykker kvæg, heraf er cirka 550.000 malke-køer og knap 70.000 ammekøer. Resten er kalve, ungdyr, stude og tyre.

Antallet af malkekvæg var i 1950 og 1980 henholdsvis på 1,52 mio. og 1,03 mio. styk.

I forhold til tidligere er der i dag langt færre kvæg i dansk landbrug, og som figuren viser, er der især sket et stort fald i kvægbestanden siden 1980.

Malkekøerne finder vi i dag primært på større og specialiserede bedrifter, som ofte har store jordtillæg til dyrkning af foder og mange ansatte.

Ammekvæg finder man typisk på mindre bedrifter med færre dyr, og besætninger med ammekvæg bliver ofte drevet som deltids- eller hobbybedrifter. Besætningerne anvendes i vid udstrækning i en ekstensiv produktion til naturpleje og udnyttelse af marginaljorder og biprodukter fra planteavlen.

Den stærke strukturudvikling i kvægbruget betyder, at de knap 550.000 malkekøer er fordelt på ca. 2100 bedrifter (2024). Til sammenligning var der 21.000 danske bedrifter med malkekøer i 1980. Her var den gennemsnitlige besætningsstørrelse dog kun på ca. 25 køer.

Strukturudviklingen i kvægbruget er også kendetegnet ved, at mælkeproduktionen geografisk set er flyttet mod det vestlige Danmark, og mere end 90 procent af mælkeproduktionen foregår således i Jylland – især i den sydlige og vestlige del.

Med hensyn til ammekvæg er der ikke sket samme strukturudvikling som i malkekvægsektoren, og i 2022 var der ca. 6.000 besætninger med ammekvæg med en gennemsnitlig størrelse på omkring 12 køer.

Forudsætningen for et konkurrencedygtigt og etisk forsvarligt kvægbrug er et velfungerende avlsarbejde, som forbedrer dyrenes produktivitet, mælkens og kødets kvalitet og som samtidig styrker dyrenes sundhed og velfærd.

Udvælgelsen af avlsdyr sker på basis af indekser for en række betydende egenskaber. I det aktuelle avlsindeks (NTM) indgår hele 80 forskellige egenskaber, som er grupperet i 15 delindekser.

NTM er et nordisk total økonomisk indeks (Nordic Total Merit), som indeholder de mest betydende økonomisk vigtige egenskaber. Det gælder blandt andet produktion af mælk og kød og køernes sundhed, frugtbarhed og holdbarhed.

NTM-avlsværdien for malkekvæg bliver beregnet efter samme principper i Sverige, Finland og Danmark, som samarbejder om en fælles nordisk beregning af indekser. Avlsværdiberegningen sker i regi af foreningen NAV (Nordisk Avlsværdi Vurdering).

I nyere tid er avlsfremgangen i kvægbruget blevet styrket gennem brug af genomisk selektion, hvor man udnytter viden om sammenhængen mellem et stor antal SNP-markører på kvægets DNA og avlsværdien for afprøvede tyre. Det betyder, at man kan beregne avlsværdien for unge handyr og på den måde afkorte generationsintervallet.

De senere års forskning indenfor kvægavl viser, at der er en interessant genetisk spredning og en arvbarhed hos malkekvæg med hensyn til deres produktion og udskillelse af klimagassen metan. I takt med at mindre udskillelse af metan fra kvæg får en økonomisk værdi, kan egenskaben inkluderes i det økonomiske indeks på samme måde som de øvrige egenskaber.

Kunstig sædoverføring (inseminering) har stor udbredelse i kvægavlen, hvor over 90 af de danske malkekøer insemineres.

Avlstyrene er opstaldet på en tyrestation, hvor de tappes for sæd, som herefter nedfryses og lagres i kvælstoftanke. Landets bedste tyre kan således blive fædre til mere end 100.000 kalve. Tidligere fandtes et stort antal danske kvægavlsforeninger, men nu er disse samlet i kun en enkelt enhed.

I kvægavlen anvender man i stor udstrækning kønssorteret sæd, hvor sædcellerne er sorteret ved brug af en særlig teknik. Det betyder, at alle sædceller med hanlige gener (Y-kromosom) kan sorteres fra, så sæden kun indeholder sædceller med hunlige gener (X-kromosomer). Køer, som insemineres med kønssorteret sæd, vil herefter med stor sikkerhed (over 90 procent) kun føde kviekalve.

For de fleste mælkeproducenter er brugen af kønssorteret sæd økonomisk, og brugen af hunlig sæd sker typisk for at skaffe den nødvendige antal hundyr (kviekalve) til at opdrætte og erstatte malkekøer, som går ud af produktionen. Resten af køerne insemineres herefter typisk med sæd af kødrace for at sikre afkom med bedre egenskaber til kødproduktion.

Fodringen af malkekvæg er kendetegnet ved, at den i kraft af en mikrobiel forgæring i formaverne udnytter koes evne til at omsætte grovfoder og foderemner, som enmavede dyr ikke kan udnytte.

Foder til malkekøer bliver typisk sammenblandet i store blandemaskiner (fuldfoderblandere), som mikser grovfoder, kraftfoder og mineraler/vitaminer til en homogen blanding – et såkaldt fuldfoder. Ofte bruges den engelske betegnelse TMR (Total Mixed Ration) for fuldfoder.

For at sikre at køernes behov i forhold til produktion og sundhed er dækket på den mest økonomiske måde, laver mælkeproducenten eller hans rådgivere en optimering af foderrationen i et avanceret computerprogram, som tager høje for alle koens behov for næringsstoffer.

Princippet bag systemet er, at koens behov for næringsstoffer bliver beskrevet, og ud fra de enkelte fodermidlers indhold af næringsstoffer sker der en økonomisk optimering, så rationen dækker koens behov så billigt som muligt.

I Danmark sker de fleste foderberegninger i et fælles nordisk fodervurderingssystem (NorFor), som er udviklet i samarbejde mellem Sverige, Norge, Island og Danmark.

Kvæg er ofte et vigtigt element i det økologiske landbrug, hvor kvæg som drøvtyggere kan omsætte energi og protein fra de kvælstoffikserende kløvergræsmarker samt udnytte produkter fra den økologiske plante- og grøntsagsproduktion.

Økologisk malkekvæg udgør med knap 70.000 køer cirka 13 procent af den danske bestand af malkekøer (2024). Økologiske køer yder lidt mindre mælk end konventionelle køer, og den økologiske andel af den danske mælkeproduktion er derfor ca. 12 procent.

Vigtige elementer i økologisk malkekvægbrug er, at køerne kommer på græs 150 dage om året, og at der ikke bliver brugt pesticider eller kunstgødning på bedriftens marker. Økologisk kvæg har derfor også en funktion i form af at levere værdifuld gødning til et produktionssystem, der ikke må anvende kunstgødning. Indkøbt foder til de økologiske bedrifter skal desuden være økologisk dyrket, hvad enten det er importeret eller dansk produceret.

Økologiske køer har også et krav om en høj andel grovfoder (60 procent) i rationen, og de økologiske bedrifter satser ofte på nærproducerede danske proteinkilder som kløvergræs, hestebønner, lupiner eller ærter.

Næsten alle danske køer bliver opstaldet i løsdriftsstalde, hvor de kan bevæge sig frit rundt. Stalden er typisk indrettet med sengebåse med madrasser, sand eller halm i bunden. Her vil en malkeko typisk ligge 10-12 timer i døgnet, hvor den hviler og tygger drøv.

Tidligere stod køerne bunde i bindestalde, men i dag er det kun tilfældet for cirka tre procent af køerne. Bindestalde bliver udfaset endeligt fra dansk kvægbrug i 2027.

De moderne løsdriftsstalde er typisk indrettet med et foderbord i midten, hvor malkekøerne har fri adgang til foder døgnet rundt. Nogle stalde har også ”udendørs” foderborde, hvor køerne æder fra et foderbord lige udenfor selve stalden. Foderet på foderbordet er typisk ”fuldfoder”, hvor grovfoder, kraftfoder og mineraler m.v. er blandet godt sammen til en homogen blanding.

Moderne kvægstalde er i stigende grad fyldt med teknologi, som både kan hjælpe med at fodre, malke og muge. Teknologi, der er placeret i øret eller om halsen på den enkelte ko, kan overvåge, om den er i brunst eller om den viser tegn på sygdom.

Emner og problematikker vedrørende sundhed og velfærd fylder meget på danske kvægbrug, hvor staldsystem, fodring, avl og management er vigtige faktorer, som alle har betydning for at sikre dyrenes velfærd.

Især sundhed og kvægets mulighed for at udøve naturlig adfærd har stor opmærksomhed.

Omkring sundhed har især klov- og benproblemer og yversundhed stor bevågenhed. Det samme gælder antallet af døde køer og kalve, hvor der er en betydelig variation mellem besætningerne.

Desuden har der været fokus på køernes adgang til græs og en tidlig adskillelse af kalven fra koen. Det samme gælder eksporten af levende småkalve over store afstande til opfedning i andre lande (primært Holland).

Cirka 25 procent af de danske malkekøer kommer på græs, mens resten opholder sig indendørs året rundt. Alle økologiske malkekøer (12-13 procent af køerne) kommer på græs, og hertil kommer en mindre andel af de konventionelle malkekøer.

Velfærd i kvægbesætningerne, som er reguleret i Dyrevelfærdsloven og i Lov om hold af kvæg, bliver overvåget af Fødevarestyrelsen, som både gennemfører kampagner på velfærdsrelaterede emner (fx klove eller kalve) og gennemfører kontrolbesøg på kvægbrugene.

Også mejerier og slagterier har egne programmer til dokumentation og fremme af velfærd som gennemføres på gårdene gennem registrering og rapportering.

I forbindelse med klima og indsatserne for at nå de nationale og internationale målsætninger fylder kvæg ofte meget i debatten. Her spiller kvægets udskillelse af metan i forbindelse med foderomsætning en afgørende rolle, og det samme gælder klimaaftryk i forbindelse med produktion af foder.

Også miljøaftryk fra kvælstof og fosfor har stor bevågenhed. Miljøaftryk fra kvælstof sker i form af emission af ammoniak og nedsivning af nitrat og fosfor til vandløb, fjorde og hav.

Miljøaftryk fra kvælstof og fosfor reguleres via lovgivning og gødningsregnskaber, som styrer, hvor meget der bliver tilført markerne i form af gødning. Med hensyn til klima foregår der aktuelt (primo 2024) en diskussion om, hvordan den offentlige regulering af kvægets klimaaftryk skal foregå gennem indførelse af en CO2-afgift.

• kvægets historie
• klimabelastning fra kvæg