Kvæg udskiller metan, og luftarten er en vigtig årsag til, at fødevarer som oksekød og mælk belaster klimaet. Metan er en stærk klimagas, som dannes naturligt i vommen hos drøvtyggere og herefter bøvses op med udåndingsluften.
Dæmpning af metan fra vommen hos kvæg er derfor verden over en vigtig del af arbejdet med at sikre en bæredygtig udvikling inden for landbruget.
Metan i køernes udåndingsluft stammer fra den mikrobielle omsætning af foder i vommen hos drøvtyggere. Her lever milliarder af mikroorganismer, som hjælper koen med at nedbryde foderet.
Metan opstår især som biprodukt til foderomsætningen, når mikroberne laver en anaerob (iltfri) nedbrydning af foderets tungere fordøjelige kulhydrater.
De mikrobielle processer i vommen med nedbrydning af foder har brint (H2) som et overskydende biprodukt, og metan opstår herefter efter en omdannelse af brint til metan.
Rent kemisk har metan formlen CH4, og i processen – som betegnes metanogenese – sker der en omdannelse af kuldioxid (CO2) og brint (H2) til metan og vand (H2O).
CO2 + 4H2 -> CH4 + 2H2O
Omdannelsen af brint til metan gennemføres af en gruppe mikroorganismer kaldet archaea (Methanobrevibacter), som udgør 1-2 procent af den mikrobielle biomasse i vommen.
Det er ikke kun domesticerede kvæg, som udskiller metan. Det gælder også hos fritlevende drøvtyggere, hvor urgamle archaeaer også udgør en vigtig del af vommens mikroflora.
Metan er en gasart, som søger mod overfladen af indholdet i drøvtyggerens vom, og herfra bliver den løbende bøvset op. Det sker blandt andet i forbindelse med, at koen tygger drøv, hvor den ræber foderboller op, så de kan blive tygget og finddelt i munden.
Cirka 90 procent af det metan, koen udskiller, bliver bøvset op, men der sker også en mindre udskillelse fra endetarm (prutter). Her er metan produktet af en mikrobiel omsætning i køernes bagtarm (blind-, tyk- og endetarm).
En enkelt ko kan udskille 500 liter metan om dagen, og da metan er det samme som naturgas, har mange derfor overvejet, om man ikke kan opsamle metanen fra luften i staldene og bruge den som energi.
I praksis er det imidlertid svært at opsamle metan, da koncentrationen af metan i staldluften er er meget lille.
Samtidig er mange kvægstalde åbne med naturlig ventilation og et stort luftskifte, som fortynder indholdet af metan fra køernes bøvser i luften yderligere.
Også når køer og andre kreaturer er på græs i fri luft er det en næsten umulig opgave at opsamle metan fra de bøvser, køerne løbende afleverer.
Når der er stærkt fokus på metan i klimaregnskaberne, er det, fordi gassen er en meget stærk klimagas. Beregninger fra IPCC (FN’s klimapanel) viser, at metan belaster klimaet cirka 28 gange mere end tilfældet er med CO2.
Metan bliver gennem årene nedbrudt i luften til CO2. Den har en halveringstid på cirka 10 år og forsvinder derfor over en lang tidshorisont fra atmosfæren igen. I den ovennævnte beregning (28 gange CO2) er der taget højde for den nedbrydning.
I klimaregnskaber for gårde med mælkeproduktion udgør metan ofte cirka 50 procent af den samlede belastning af klimagasser, som også omfatter gasserne CO2 og N2O (lattergas).
I erkendelsen af problemerne med metan har forskere verden over i mange år undersøgt, hvordan ændringer i fodringen kan sænke produktionen af metan. Her viser resultaterne, at fodring med et højere indhold af fedt i foderet er et sikkert virkemiddel til at sænke produktionen af metan i vommen.
Der er dog grænser for, hvor meget fedt, der kan indgå i køernes foderration, før det giver andre problemer. Men ved at gå til den maksimale grænse for indholdet af fedt i foderet kan metan i nogle tilfælde reduceres med op til 10 procent.
Også foderets indhold af nitrat har betydning, da stoffet kan absorbere en del af den overskydende brint i vommen. Nitrat findes naturligt i nogle fodermidler (for eksempel gødskede græsser), men kan også tilsættes foderet i ren form. Nitrat har dog også sine begrænsninger, da stoffet hurtigt kan virke giftigt for dyrene.
Også ændringer i selve foderrationen, så der indgår mindre grovfoder og mere kraftfoder og korn betyder, at der bliver dannet mindre metan i vommen. Men grovfoder er et naturligt og sundt foder for malkekøer, så fodring kun med små mængder grovfoder er derfor ikke ønskeligt i praksis. At dæmpe metan ved at fodre med reducerede mængder grovfoder har på den måde også sine begrænsninger.
Det største gennembrud med hensyn til at dæmpe metan fra drøvtyggernes vom kommer fra det hollandske firma DSM, som for nogle år siden udviklede et stof, der reducerer udskillelsen af metan fra vommen med cirka 30 procent. Stoffet betegnes kemisk som 3-NOP og går under handelsnavnet Bovaer.
Stoffet virker i vommen ved at dæmpe nogle af de enzymer, som indgår i processen med dannelse af metan. Stoffet er veldokumenteret i både internationale og danske forsøg, og det er nu godkendt af EU som tilsætningsstof til foder til malkekøer. Dog er det kun tilladt til konventionelle og ikke til økologiske malkekøer.
På grund af en høj pris har Bovaer forsat kun meget begrænset anvendelse i den praktiske kvægfodring, hvor udgiften til stoffet ikke bliver modsvaret af produktionsfordele, som gør brugen økonomisk for landmanden.
Ovennævnte 3-NOP er nået længst med at udvikle fodertilsætning, der kan dæmpe udledningen af metan fra køerne, men både i Danmark og internationalt foregår der løbende tests af en række andre produkter, der har potentiale til at dæmpe produktionen af metan i vommen. Blandt meget andet gælder det forsøg med tang, mikroalger, urter, probiotika og æteriske olier som tilsætninger til foderet.
Før stofferne bliver interessante, skal de ud over effekten på produktionen af metan også testes for virkningen på køernes foderoptagelse, ydelse og for eventuelle negative effekter på mælke- og kødkvaliteten. Det kunne for eksempel være uønskede stoffer i mælken. Og så må stofferne heller ikke forstyrre køernes velfærd.
I forskningen er man også blevet opmærksom på, at der er genetiske forskelle mellem malkekøer, og at nogle køer danner og bøvser mere metan end andre. Det er derfor også et interessant perspektiv, om det kan blive økonomisk for kvægavlen at avle efter klimavenlige køer, som danner og bøvser mindre metan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.