Landbrug, virksomhed, som beskæftiger sig med agerdyrkning og/eller husdyrhold.
landbrug
Landbrug. Gyllebeholdere skal opfylde en række krav. Der er bl.a. krav til opbevaringskapacitet: En almindelig beholder som denne kan indeholde 1500-2000 t gylle. Man dimensionerer gyllebeholdere efter, at der skal være plads til 20 t gylle pr. ko pr. år, mens en stiplads til slagtesvin, der afløser hinanden i løbet af året, kræver en plads i gyllebeholderen på ca. 2 t. Hvert enkelt slagtesvin producerer i sin (korte) levetid ca. 0,6 t. Desuden skal gyllebeholdere være tætte og stærke, og der skal være sikringer imod, at gyllen kan løbe tilbage til stalden. Overfladen skal være lukket, hvilket oftest gøres med et flydelag af snittet halm.
Forhistorie
Dyrkning af korn har været den væsentligste landbrugsmetode for de fleste civilisationer. I forhistorisk tid var byg og hvede mest udbredt i Europa, de tempererede og subtropiske dele af Asien samt i Etiopiens højland. Læs mere om landbrugets forhistorie.
Græsk-romersk landbrug
De tre hovedafgrøder i Grækenland og Romerriget var vin, oliven og korn, både byg og hvede, hvoraf de vigtigste hvedesorter var far, enkorn, emmer og spelt. Læs mere om græsk-romersk landbrug.
Middelalder
I denne periode var hovedparten af befolkningen i Europa stadig landbrugere, og folketallet voksede hastigt. Læs mere om landbrug i middelalderen.
Udviklingen mod det moderne landbrug
Det første afgørende opbrud i landbruget kom i 1700-t. Landbruget blev i stadig stigende grad et led i en global økonomi, og man begyndte at gribe mere systematisk ind i naturens resurser for at optimere produktionsbetingelserne. Læs mere om udviklingen mod det moderne landbrug.
Verdens landbrug i anden halvdel af 1900-t.
Globalt set var landbrugets store udfordring i 1900-t. at sikre fødevareforsyningen til verdens hastigt stigende befolkning, og i slutningen af århundredet kunne opgaven i store træk siges at være løst. Læs mere om verdens landbrug sidst i 1900-t.
Strukturændringer i det danske landbrug efter 1850
Ved midten af 1800-t. havde landboreformerne resulteret i en struktur med omkring 2000 større landbrug, godser og proprietærgårde, 70.000 gårde, traditionelt defineret som landbrug på mere end 1 td. htk., og ca. 80.000 smålandbrug med et jordtilliggende på mindre end 1 td. htk. Læs mere om strukturændringer i det danske landbrug efter 1850.
Forurening
Landbrugsdrift kan forurene omgivelserne; man skelner mellem gård- og markbidrag. Læs mere om forurening pga. landbrugsdrift.
Fagansvarlig for landbrug
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.