Problemerne med at producere tilstrækkelige mængder fødevarer i ulandene forstærkes af, at der med stigende velstand sker en vækst i efterspørgslen efter animalske fødevarer til supplement af den traditionelle plantediæt. Da der til produktion af fjerkrækød- og svinekødkalorier medgår 3-4 gange så mange plantekalorier – og til oksekød endnu mere – øges presset på landbrugsjorden, især i sydøst Asien.
Den kolossale stigning i landbrugsproduktionen op gennem 1900-tallet har baggrund i en lang række driftstekniske udviklinger. Mest kendt er den grønne revolution, fremavlen af nye kornsorter, som i højere grad end traditionelle sorter er i stand til at udnytte store mængder af kunstgødning og vanding, og som siden 1960'erne har betydet enorme stigninger i høstudbyttet i mange ulande. Vigtigst er udviklingen i den intensive risavl, som stadig er livsgrundlaget for over 2 milliarder mennesker i Syd- og Østasien. En betydende faktor har været den samtidige udbygning af infrastrukturen, som er nødvendig for de nye driftsformer med deres krav til kunstvanding og transport af kunstgødning og hjælpestoffer, fx sprøjtemidler. Evnen til at transportere store godsmængder har også været af afgørende betydning for det internationale samfunds evne til at sætte ind mod lokal hungersnød på baggrund af misvækst eller krige.
De biologiske videnskaber har haft stor indflydelse på udformningen af det moderne landbrug. Metoder til forædling og avl af planter og dyr bygger fx på viden opbygget under den udvikling, genetikken har gennemgået. Bioteknologiske metoder har spillet en vigtig rolle for udformningen af moderne driftsformer især i ilandene. Til gengæld er mange arter og varieteter forsvundet og deres potentielt nyttige gener med dem. Hertil kommer, at mange afgrøder dyrkes som genetiske monokulturer, der er sårbare for bl.a. svampe- og insektangreb. Nogle af disse problemer søges afhjulpet ved at tilføre gamle sorter og racer nye gener vha. gensplejsning med henblik på at øge fx sygdomsresistens og vækst. Ligeledes er der i de senere år oprettet en række genbanker, hvor arvemateriale nedfryses til evt. senere anvendelse.
Der er meget store forskelle mellem sådanne højteknologiske initiativer og mange landbrugssystemer i ulandene. I Afrika og visse dele af Asien og Sydamerika dyrker mange bønder fortsat til eget forbrug og med egen arbejdskraft som vigtigste input, men voksende andele af verdens fødevareproduktion er kendetegnet ved markedsorientering, mekanisering, specialisering og energiforbrug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.