Yakokse, Bos mutus, hårdfør okse fra Tibets højland. Den kan blive op til 3,2 m lang og over 2 m i skulderhøjde, kan veje næsten 1 t og har op til 1 m lange horn; den lange, tykke pels er sortbrun. Føden består bl.a. af græs og urter.

Vild yak er meget sjælden. Den mindre husdyrform giver mælk, kød og uld og bruges som transportdyr; den findes i mange farver fra sort til hvid. Se også okser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig