Tibet. Jokhang-templet i Lhasa.

.
.

Tibet, Xizang Autonome Region, formelt selvstyrende region i det sydvestlige Kina; 1,2 mio. km2, 3 mio. indb. (2010).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Tibet kommervia mongolsk Tübet fra tibetansk sTod Bod 'øvre Tibet'.

Tibet udgør den vestlige halvdel af det 4000-5000 m høje Tibetanske Plateau, "Verdens Tag", kildeområdet for hovedparten af Syd- og Østasiens store floder. Det svarer i sin nuværende størrelse til den stat, som uden at være anerkendt af omverdenen fungerede som en de facto uafhængig stat 1912-51 under kontrol fra hovedstaden Lhasa og under ledelse af Dalai Lama. I etnografisk sammenhæng omfatter Tibet tillige hovedparten af Qinghai, de vestlige dele af Sichuan foruden tilgrænsende dele af Yunnan og Gansu i Kina. Af Kinas totale tibetanske befolkning på ca. 5,4 mio. (2000) bor 45% i Tibet. Officielt udgør tibetanerne 93% af Tibets befolkning, og han-kinesere kun 6%, men iregnes den ikke-fastboende han-befolkning, bl.a. handelsfolk, teknikere og soldater, er andelen betragtelig større. Kun 19% af Tibets befolkning bor i byer; hovedparten er agerbrugere, en mindre del nomader og halvnomader, og klostrene rummer ca. 46.000 munke og nonner.

Tibet omfatter tre storlandskaber. Mellem Kunlun Shan i nord og Gangdise Shan og Nyainqentanglha Shan (Transhimalaya) i syd ligger det over 4500 m høje Nordtibetanske Plateau, Chang Tang. Plateauet omfatter en lang række både ferske og salte søer på sletter mellem lave bjergrygge. Regionen udgør 2/3 af Tibet, men hovedparten er ubeboelig pga. det barske højlandsklima med ekstrem kulde, tørke og stærke vinde. Mod syd lever en fåtallig nomadisk befolkning med flokke af yakokser og får. Det Sydøsttibetanske Plateau omfatter Hengduan Shans parallelle bjergkæder og dybe floddale. De tre hovedfloder er Nu Jiang (senere Salween), Lancang Jiang (Mekong) og Jinsha Jiang (Chang Jiang). Plateauet, som falder fra 5200 m mod nord til mindre end 4000 m mod syd, rummer hovedparten af de skove, som dækker 6% af Tibets areal. Forskellen mellem bjergrygge og flodsletter er op mod 2500 m. Rovhugst på Hengduans skråninger har bidraget til de jævnlige oversvømmelseskatastrofer langs Chang Jiang (bl.a. i 1998-99), og der er nu dekreteret stop for hugst. Chamdo er regionens hovedby.

De sydtibetanske dale i under 4000 m højde ligger mellem Transhimalaya mod nord og Himalayabjergene i syd, hvor Tibet grænser op til Indien, Nepal, Bhutan og Myanmar (Burma). Regionen rummer hovedparten af Tibets agerbrugs- og bybefolkning og de største klostre, specielt på sletten omkring Yarlung Zangbo, Tibets politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Hovedbyerne er Lhasa, Shigatse, Gyangze og Nyingchi. På sin vej til Indien, hvor Yarlung Zangbo bliver til Brahmaputra, danner floden i sit nord-syd-forløb verdens dybeste canyon (5382 m). Dalenes klima er et noget mildere højlandsklima med stor solindstråling, og de daglige temperaturudsving er større end årstidsvariationerne. Himalayabjergene udgør en effektiv barriere mod monsunen. Nedbøren, som er koncentreret i perioden juni-september, mindskes således fra op mod 2000 mm på sydskråninger i Sydtibet til under 200 mm på plateauet mod nord.

Kun 0,2% af Tibets areal er opdyrket; 70% heraf kunstvandes. Hovedafgrøderne er korn, især højlandsbyg (qingke, 2/3 af kornarealet) og hvede, raps, frugt, grøntsager og endog te længst mod syd. Husdyrene omfatter yakokser, køer, heste, æsler, muldyr, får og geder. Tibet er Kinas vigtigste producent af mineralerne chromit og boraks samt tredjestørste kobberproducent og har tillige 29% af Kinas vandkraftpotentiale, hvoraf meget lidt dog er udnyttet. Industri og håndværk beskæftiger 6% af den erhvervsaktive befolkning. Hovedparten af virksomhederne er statsejede. Vigtige håndværksprodukter er bl.a. sadler, støvler og kunsthåndværk. Bestræbelserne på at integrere Tibet i det øvrige Kina efter 1951 har resulteret i et omfattende vejbyggeri, herunder fire hovedlandeveje til naboprovinserne tillige med en landevej til Nepal. I 2001 påbegyndtes den 1142 km lange Qinghai-Tibet-jernbane, som løber fra Golmud i Qinghai til Lhasa, en kolossal økonomisk og ingeniørmæssig udfordring over dybe dale og høje bjerge, med ca. 550 km på frossen jord og i en gennemsnitshøjde på 4500 meter. Jernbanen, som knytter Kinas sidste jernbaneløse region til Folkerepublikken, blev indviet i 2006. Siden 1980'erne har en stigende grænsehandel fundet sted med Nepal, Indien og Bhutan. Ligeledes finder en stigende strøm af udenlandske turister til Tibet, først og fremmest tiltrukket af tibetanernes lamaistiske kultur.

Sprog

Det dominerende sprog er tibetansk. Læs mere om Tibets sprog.

Religion

Den altdominerende religion i Tibet er buddhisme. Læs mere om Tibets religion.

Massemedier

Tibets medier er kontrolleret af Kinas Kommunistparti. Læs mere om Tibets massemedier.

Billedkunst og arkitektur

Den tibetanske kunst er hovedsagelig religiøs. Læs mere om Tibets billedkunst og arkitektur.

Litteratur

Den tibetanske litteratur er næsten udelukkende af religiøs eller videnskabelig karakter, egentlig skønlitteratur er kun sparsomt repræsenteret. Læs mere om Tibets litteratur.

Historie

Tibets historie har på godt og ondt været præget af naboskabet til Kina. Læs mere om Tibets historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig