Chang Tang er det nordlige højlandsplateau i Tibet.

Faktaboks

Også kendt som

Chiang Tang, Qiangtang, tibetansk byang thang

Gennemsnitshøjden er ca. 4500 m, og plateauet afgrænses af Kunlun Shan i nord og Transhimalayakæderne i syd. Det består af en række sletter adskilt af lave bjergkæder. Små floder modtager vand fra sne og gletsjere og forsvinder i landskabet eller løber ud i lavninger, hvor de danner søer med varierende saltindhold. Den nordlige del er en gold bjergørken, den sydlige del omfatter udstrakte græsgange, som udnyttes af den spredte tibetanske nomadebefolkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig