gødning

Handelsgødning, der også benævnes syntetiske gødninger eller kunstgødning, er en fællesbetegnelse for fabriksfremstillede gødninger. Den kemiske forbindelse i kvælstofgødninger er enten ammoniak, urinstof, ammonium eller nitrat, evt. en kombination af de to sidstnævnte. Råmaterialet for kvælstofgødninger er i næsten alle tilfælde teknisk ammoniak fremstillet ud fra atmosfærisk kvælstof og brint i naturgas. Udgangsmaterialet for fosforgødninger er råfosfat fra minelejer forskellige steder på kloden. Tilsvarende fremstilles kaliumgødninger ud fra kainit, der forekommer i saltaflejringer verden over.

Blandingsgødninger omfatter NP-, NK- og NPK-gødninger med varierende indbyrdes forhold mellem de enkelte næringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium. Blandingsgødninger kan tillige være tilsat et eller flere andre næringsstoffer, fortrinsvis magnesium og/eller svovl, eller mikronæringsstoffer som kobber og bor, hvorfor der i dag er et stort udvalg af handelsgødninger.

Hovedparten af handelsgødninger tilføres i form af 2-4 mm store gødningskorn, der opløses i jorden, så næringsstofferne bliver tilgængelige. Handelsgødninger på flydende form kan også udsprøjtes på jorden. Bladgødskning bruges især i forbindelse med udbringning af mikronæringsstoffer.

Som det ses i grafikken, er der siden begyndelsen af 1990'erne sket et mærkbart fald i brugen af handelsgødning. Det skyldes primært en bedre fordeling og udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, og samtidig begrænses forbruget af gødning af en række lovgivningsmæssige reguleringer, der er fastsat med henblik på at beskytte vandmiljøet.

Husdyrgødning udgøres i dag primært af gylle, der består af fast gødning og urin blandet med strøelse. Husdyrgødning dækker i dag ca. 60% af afgrødernes behov for kvælstof og ca. 75% af behovet for fosfor og kalium. Gylle har et alsidigt indhold af næringsstoffer, primært kvælstof, kalium, fosfor, magnesium og svovl foruden mikronæringsstofferne kobber, mangan og zink. Variationen i indholdet er stor, ikke blot mellem dyrearterne, men også mellem forskellige staldsystemer.

I gylle findes 70-75% af kvælstoffet i en svært omsættelig pulje af organisk bundet kvælstof. Den uorganiske del findes som ammonium (NH₄⁺), der kan optages direkte af planterne. Problemet med ammonium (NH₄⁺) er imidlertid, at der ved fraspaltning af brint sker en omdannelse til luftarten ammoniak (NH₃), der kan fordampe og dermed gå tabt for planterne.

Biogasgylle (afgasset gylle) er et restprodukt fra biogasproduktionen. I afgasset gylle findes en større del af kvælstoffet på ammoniumform, og det er derfor mere tilgængeligt for planterne end ubehandlet gylle. Men det betyder også, at der er større risiko for ammoniakfordampning og dermed kvælstoftab, hvis man ikke behandler gyllen optimalt.

Gylle opbevares i åbne, cirkulære gyllebeholdere, der skal være overdækkede for at hindre ammoniaktab til atmosfæren. Af samme grund skal gyllen ved udbringning nedfældes i jorden eller ved hjælp af slæbeslanger placeres på jordoverfladen mellem rækkerne af en voksende afgrøde.

Grøngødning er planter, der dyrkes og nedmuldes med det primære formål at virke som gødning for en efterfølgende afgrøde. Omsætningen af plantematerialet har tillige en gunstig indflydelse på fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden. Bælgplanter som fx kløver, sneglebælg og rundbælg er særlig velegnede i kraft af deres evne til at opbygge en stor kvælstofreserve. Efterafgrøder, der dyrkes efter høst af hovedafgrøden for at reducere udvaskningen af kvælstof, virker også som grøngødning, når de nedfræses i jorden.

Kompost er gødnings- og jordforbedringsmateriale frembragt ved kompostering, dvs. mikrobiel nedbrydning af organisk affald fra fx have- og parkanlæg til muldagtige stoffer. Forudsat en tilstrækkelig tilgang af ilt bevirker den bakterielle aktivitet en energiafgivelse, som medfører temperaturstigninger til 50-70 °C. Herved dræbes mulige sygdomskim i komposten, ligesom ukrudtsfrøs spireevne ødelægges.

På genbrugspladser udføres der i udstrakt grad kompostering af sorteret have- og grenaffald, og komposten er efterspurgt som jordforbedringsmiddel. I landbruget finder bevidst kompostering af husdyrgødning kun sted i biodynamiske jordbrug samt i nogle tilfælde i økologiske jordbrug.

Organiske affaldsstoffer som fx spildevandsslam og affaldsprodukter fra enkelte industrier kan også anvendes som gødninger i jordbruget, men er reguleret af en række strenge krav til indholdet af næringsstoffer og tungmetaller.

En ny type af gødninger er baseret på genanvendelse af næringsstoffer i spildevand og industrielle sidestrømme, hvor fx en del af fosforindholdet fjernes ved udfældning i forbindelsen struvit, som efterfølgende anvendes i jordbruget.