Rent kobber anvendes på grund af metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Næst efter sølv er kobber det metal, der har den bedste ledningsevne for elektrisk strøm og varme, hvilket udnyttes i alskens elektrisk og elektronisk udstyr og i varmevekslere. Aluminium konkurrerer med kobber på disse områder, men har knap så god ledningsevne i forhold til godstykkelsen. En aluminiumleder fylder derfor mere end en kobberleder med samme kapacitet, men pga. aluminiums lavere massefylde vejer den mindre. Kobber er mekanisk stærkere og mere korrosionsbestandigt end aluminium. De to metallers forskellige egenskaber gør, at de har delt markedet mellem sig.
Ca. 2/3 af alt kobber anvendes til ledningsformål, heraf størsteparten som elektriske ledere i kabler og højspændingsledninger, elmotorer og -generatorer, transformatorer, elforsyningsnet, telekommunikation, elektriske apparater, signaler og styresystemer samt elektronik. Hertil bruges det reneste kobber. Varmeledningsevnen betinger kobbers anvendelse i varmevekslere til bl.a. kølere i benzin- og dieselmotorer, til industrielle formål samt til anlæg til energigenvinding. Også i fyrbokse, kedler og gryder udnyttes varmeledningsevnen i kobber, som til disse formål ligeledes er ulegeret, men ikke nødvendigvis så rent som til elektriske ledninger. Kedler og andre beholdere til føde- og drikkevarer er traditionelt blevet fortinnet indvendig for at undgå kobberoptagelse og misfarvning af produkterne; nu anvendes i stigende grad rustfrit stål på indersiden.
Kobberrør anvendes blandt andet i køle- og varmesystemer og i vandinstallationer for brugsvand, som ikke optager kobber fra rørene, og hvor korrosionsbestandigheden gør det muligt at anvende meget mindre dimensioner end i fx stålrør.
En tredjedel af kobberet anvendes i form af legeringer, der generelt har bedre styrke, hårdhed og slidstyrke, men nedsat ledningsevne og formbarhed. Korrosionsbestandighed og farve afhænger af legeringselementerne og deres mængde. Blandt kobberlegeringerne udgør legeringer med zink, messing, den største del; resten fordeler sig på en lang række legeringer med forskellige metaller, under ét kaldet bronze. Det store udvalg af legeringer gør det muligt at tilgodese vidt forskellige formål. Korrosionsbestandighed kombineret med formbarhed og styrke gør messing egnet til rør, ledninger og tilbehør, hvor kobber ikke er stærkt nok. Særlig høj styrke og bestandighed over for saltvand betinger anvendelsen af aluminiumbronze til skibspropeller. Styrke og korrosionsbestandighed ved høj temperatur karakteriserer nikkelbronze (kobber-nikkel-legeringer). Tin- og/eller blyholdige bronzer anvendes til lejer og bøsninger, gear og tandhjul pga. deres smøreegenskaber og slidstyrke. God bearbejdelighed ved spåntagning tæller også ved mange anvendelser af messing- og bronzelegeringer.
Metallets farve spiller en rolle ved dekorative anvendelser og i mønter. Kobberlegeringer dækker spektret fra det røde kobber over bronze, gyldne og gule farver til hvid. Dertil kommer anløbningsfarverne, hvor både rent kobber og messing- og bronzelegeringer i luften efterhånden antager en holdbar, lysegrøn farve (ir), som både udnyttes arkitektonisk i tag- og facadebeklædning på bygninger og kunstnerisk i statuer og monumenter. Endelig danner gods af kobber og kobberlegeringer ofte grundlaget for forsølvning eller forgyldning.
Mønter er i de fleste lande af kobberlegeringer, eventuelt med undtagelse af de laveste værdier. I Danmark cirkulerer 1996 omkring 7000 ton mønter som består af tinbronze (25- og 50-øre), sølvfarvet nikkelbronze (1-, 2- og 5-krone) og aluminiumbronze (10- og 20-krone).
Kobber anvendes endvidere som en vigtig bestanddel i andre metallers legeringer, fx aluminium- (duralumin), cobalt- og nikkellegeringer (monelmetal), og i korrosionstræge stål (cortenstål).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.