økologisk jordbrug

I økologisk jordbrug er der formuleret klare målsætninger om at forene hensynet til miljø, kvalitet, husdyrvelfærd og etik med praktisk landbrugsproduktion. Metoderne bygger på almindelig naturvidenskabelig viden og landbrugserfaring. En levende og frugtbar jord er således grundlaget for al økologisk produktion.

Dette opnås bl.a. ved at dyrke bælgplanter i sædskifte, hvorved kvælstof fra luften samles og sikrer gødningskraft til de efterfølgende afgrøder. Et godt sædskifte er også et vigtigt redskab i ukrudtsbekæmpelse sammen med mekaniske redskaber som ukrudtsstrigler, radrensere og gasbrændere, ligesom der skal være balance mellem antallet af husdyr og det dyrkede areal.

Alvorlige skader pga. plantesygdomme forhindres primært ved at dyrke resistente sorter, og biologisk bekæmpelse af skadedyr med fx rovmider anvendes især i væksthuse. Husdyr skal fodres med økologisk dyrket foder og have staldforhold, der giver gode muligheder for naturlig adfærd og trivsel.

Sorter og racer, der er fremavlet ved brug af genmodifikation, må ligesom kunstgødning og pesticider ikke anvendes i økologisk jordbrug, da det anses for at være i modstrid med de overordnede målsætninger.

I 1980 var der i Danmark ca. 150 bedrifter med i alt ca. 2000 ha svarende til 1‰ af landbruget. Omfanget steg frem til 2002, hvor der var ca. 3700 økologiske bedrifter med 178.300 ha svarende til 6,7% af landbruget. Antallet er siden faldet til 2670 (2011) med 177.800 ha.

Den økologiske produktion fortsatte de efterfølgende år på samme niveau grundet en mætning af markedet for økologiske produkter. Fortsat international vækst i afsætningen af økologiske fødevarer gav dog en forventning om, at det økologiske jordbrug igen kunne komme til at vokse i omfang, og arealet med økologisk produktion er atter i stigning og dækker nu 181.717 ha (2013); antallet af økologiske bedrifter har holdt sig nogenlunde konstant siden 2007.

Internationalt har økologisk jordbrug været i stigende vækst; først i de fleste vestlige lande, siden også i mange udviklingslande og i de tidligere østbloklande.

I 1972 blev der dannet en international organisation til fremme af økologisk jordbrug, IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements). I Danmark blev Landsforeningen Økologisk Jordbrug dannet i 1981, og i 1982 begyndte Den Økologiske Landbrugsskole. I 2002 stiftedes endvidere Økologisk Landsforening, der står for at organisere økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere.

Der er i dag udformet detaljerede regler for, hvordan økologisk jordbrug skal drives. Disse regler kontrolleres af anerkendte kontrolorganer; produkter fra godkendte bedrifter må mærkes med økologimærker, se Ø-mærke. I Danmark har statslig kontrol og mærkning med et rødt økologimærke styrket forbrugernes tillid til de økologiske produkter og dermed øget salget af de som oftest dyrere økologiske fødevarer.

Danmark indførte i 1987 som det første land i verden lovgivning om økologisk jordbrug og begyndte at give tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og information. Desuden oprettede det daværende Landbrugsministerium Det Økologiske Fødevareråd.

Regler og lovgivning vedrørende økologisk jordbrug har siden 1991 været baseret på EU-forordninger. I 2004 offentliggjorde EU-Kommissionen en aktionsplan til fremme af økologisk jordbrug og fødevareproduktion, og det europæiske økologilogo fik stigende betydning for afsætningen.

Økologisk Landsforenings hjemmeside