Uroksen er en uddød art af okser. Den er stamform til hovedparten eller alle af de kendte kvægracer.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led af oldnordisk úrr, af germansk *ūra- 'handyr', egentlig 'som befrugter, som sprøjter', af indoeuropæisk *wehr- 'vand, regn', samme rod som i ordet urin.
- Også kendt som
-
Bos primigenius
Den var en stor okse; tyrene kunne måle op til 1,8 m over skulderen og havde lange, fremadsvungne horn. Uroksen var udbredt i Asien, Nordafrika og Europa, men forsvandt fra det sydlige Asien og Nordafrika for ca. 2.000 år siden.
I Europa var den et yndet jagtobjekt frem til middelalderen, men rydningen af den halvåbne skov, som var uroksens foretrukne levested, reducerede bestanden kraftigt, og udbredelsen blev efterhånden begrænset til de store skove i Centraleuropa. Den sidste urokse døde i Polen i 1627. Man har siden fremavlet kvægtyper, der i udseende minder om uroksen, men ligheden er kun overfladisk; bedst kendt er Heckkvæget, som blev fremavlet af brødrene Heinz og Lutz Heck efter 1. Verdenskrig.
I den danske jægerstenalder synes uroksen at have været et efterstræbt jagtbytte; bopladsfund fra Maglemose-kulturen viser således, at urokse sammen med elg vægtmæssigt var det vigtigste hårvildt; se Prejlerup uroksefund og Vig uroksefund.
Uroksen forsvandt fra Sjælland under ældre Kongemose-kultur (ca. 5500 år f.Kr.), på Fyn noget senere (i bondestenalderen) og i Jylland først nogle hundrede år f.Kr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.