Ved malkning sker der en tømning af husdyrets yver for mælk i forbindelse med produktion af mælk. Malkning sker i dag med malkemaskiner, og tidligere tiders håndmalkning er nu historie.

Ved malkning udnyttes en hormonel mælkerefleks, som også udløses, når ungen dier fra yveret. Når malkeren aftørrer yver og patter med en klud, sendes der nerveimpulser til dyrets hypofyse, som herefter udskiller hormonet oxytocin i blodet. Det udløser, at særlige hulrum i yveret, alveoler, trækkes sammen, og mælken presses ud i mælkegange og pattekanal. Man siger, at koen, geden eller fåret "lægger mælken ned".

Ved maskinmalkning bliver yveret tømt på 5-10 minutter.

Specielle malkestalde

Malkning i løsdriftsbesætninger med malkekøer sker typisk i malkestalde, hvor køerne samles, og hvor der bliver malket mange køer samtidig. Ved indgangen til malkestalden bliver køerne ofte identificeret elektronisk. Det gør de for at kunne registrere deres mælkemængde og i nogle tilfælde også for at tildele dem en udmålt mængde kraftfoder, mens de bliver malket.

De fleste malkestalde til malkekøer er indrettet med to rækker af køer på hver side af en malkegrav. Her befinder malkeren sig og sørger for rengøring af yver og påsætning af malkesæt. Nogle malkestalde er indrettet som en karrusel, hvor køerne langsomt kører en runde, mens de bliver malket.

I de fleste kvægbesætninger bliver køerne malket to gange i døgnet. Nogle besætninger malker tre gange i døgnet for at opnå en højere mælkeproduktion.

Malkning kan også ske i automatiske malkesystemer (malkerobotter), hvor køerne går frit i staldene og selv opsøger malkning – typisk tre gange per døgn. I Danmark bliver cirka 25 procent af malkekøerne malket i systemer med automatisk malkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig