Yver. Mælken produceres ud fra næringsstoffer, der er tilført via blodet. For hvert kilo mælk skal der strømme lidt over 400 liter blod gennem yvervævene, det vil sige i alt 20.000 liter for en dagsproduktion på 50 liter hos en almindelig malkeko.
Et yver er betegnelsen for store, hængende mælkekirtler med diepatter hos blandt andet hovdyr og herunder husdyr som kvæg, får og geder.
Koyveret er opdelt i fire separate kirtler med hver sin udførselsgang, og mælken fra en kirtel kan derfor kun udmalkes fra den tilhørende patte.
Mælken dannes i små alveoleceller, og gennem et system af mælkegange ledes den frem til yver- og pattecisterner. Tilstrømningen til cisternerne stimuleres af hormonet oxytocin , som frigøres, når kalven sutter på patten, eller når der sker aftørring og formalkning i forbindelse med malkning.
Gennem flere hundrede års avlsarbejde er det lykkedes at fremavle malkekøer med et yver, som kan producere mere end 75 kilo mælk om dagen. Og samtidig har avlsarbejdet skabt et koyver, hvor selve yveret og patternes anatomi har en form, som er velegnet til malkning med maskine – herunder i automatiske malkesystemer, hvor påsætningen sker med en robotarm.
Infektion i yveret hos malkekøer betegnes som yverbetændelse – eller mastitis. Lidelsen er meget udbredt blandt malkekøer, og op mod en tredjedel af alle danske malkekøer bliver hvert år behandlet for mastitis.
Årsager til mastitis kan være komplekse, men har tit relation til det nærmiljø som koen og dermed yveret befinder sig i. Det er således som regel bakterier fra miljøet, som finder vej ind i koens yver gennem patteåbningen og udløser en infektion.
For at forebygge mastitis har kvægbrugeren derfor stort fokus på indretning af stalden og hygiejnen i køernes sengebåse. Og så har hygiejnen ved malkning og rutinerne omkring malkning også stor betydning.
Symptomer på mastitis kan i sin milde form ses som let hævelse af yveret og mindre klumper i mælken, mens køer, som er akut syge med klinisk mastitis ofte har stærkt hævede og ømme yvere samtidig med symptomer som feber, nedsat appetit og nedsat aktivitet.
I Danmark sker der overvågning og bekæmpelse af mastitis på landsplan. Ud over de synlige symptomer bliver mastitis hos den enkelte ko overvåget gennem tælling af celler i mælken og såkaldt ”forhøjede celletal” kan også vise, at koen har mastitis i en subklinisk (ikke synlig) form.
Køer, som får påvist mastitis, bliver typisk behandlet med antibiotika og op mod 70 procent af den antibiotika, som bliver brugt til malkekøer, går til køer med mastitis. Ud over behandling med antibiotika er hyppig udmalkning – og dermed tømning af en inficeret kirtel for bakterier – også et effektivt virkemiddel til behandling af mastitis.
For at påvise, hvilke bakterier, der er involveret i det aktuelle tilfælde af mastitis, sker der typisk en bakteriologisk undersøgelse af en mælkeprøve malket fra den syge kirtel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.