Udbringning af gylle
Af //Ritzau Scanpix.

Klimabelastning fra kvæg måles ud fra det CO2-aftryk, kvægproduktionen samlet set afsætter. Man bestemmer dette aftryk ved at måle, hvor mange gram CO2 kvægproduktionen udleder via de tre drivhusgasser metan, lattergas og kuldioxid.

Produktion af oksekød og mælk står for cirka 40 procent af klimaaftrykket fra det danske landbrug, og her udgør ko-bøvser med metan fra fordøjelsen det største enkeltbidrag. De øvrige klimabelastninger fra produktionen af oksekød og mælk kommer især fra gødning og foderproduktion.

Tre gasser belaster klimaet

Malkning med malkemaskine
Af //Ritzau Scanpix.

Ud over metan kommer kvægproduktionens klimaaftryk fra gasserne lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2). Metan og lattergas er stærkere klimagasser end kuldioxid, og de belaster klimaet med henholdsvis 28 og 298 gange mere end kuldioxid.

Sammenligning af drivhusgasserne

For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man bidrag fra de enkelte gasser til CO2-ækvivalenter. Det betyder, at et gram udledt metan svarer til 28 gram CO2 og at et gram udledt lattergas svarer til 298 gram CO2.

Hvor kommer metan, lattergas og kuldioxid fra?

Oksekød i køledisk.
Af //Ritzau Scanpix.

De tre drivhusgasser metan, lattergas og metan udledes i forskellige faser af produktionen af hhv. oksekød og mælk:

  • Metan kommer primært fra kvægets fordøjelsesprocesser, men også fra lagring og udbringning af husdyrgødning.
  • Lattergas kommer fra lagring, produktion og omsætning af gødning i forbindelse med produktion af foder.
  • Kuldioxid kommer direkte fra dyrene, men også i høj grad fra forbrug af energi på bedrifterne (el, diesel m.v.).

Tiltag kan dæmpe klimaaftrykket

På kvægbrug vægter metan tungt i klimaregnskabet, og ændringer i fodringen, som sænker køernes udledning af metan, er derfor oplagte tiltag for kvægbrugeren. Det kan blandt andet dreje sig om mere fedt i foderet, tilsætning af stoffer, som dæmper metan i vommen og en højere effektivitet i fodringen.

Men også andre tiltag på kvægbedriften kan dæmpe klimaaftrykket. Det kan være optimal lagring og udbringning af gødning, højere udbytter i marken med dyrkning af grovfoder, avl efter klimaeffektive køer, energieffektiviseringer, biogas og længere levetid hos malkekøerne.

Klimaaftryk i økologisk og konventionelt landbrug

Flere undersøgelser har sammenlignet klimaaftrykket fra økologisk og konventionel kvægproduktion, og generelt finder forskerne ikke den store forskel i CO2-aftrykket per kilo produceret mælk eller oksekød.

Effektiviteten (mælkeydelse og tilvækst) er generelt lidt højere i den konventionelle produktion, og det sænker klimatrykket. Til gengæld har de økologiske kvægbedrifter typisk et større areal med græs i marken; det er en fordel for klimaet, fordi græs betyder en større indlejring af kuldioxid i jorden.

Læs mere i Den store Danske

Eksterne henvisninger

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig