Havre.

.

Havre. Tv. almindelig havre (Avena sativa), th. flyvehavre (A. fatua).

.

Havre.

.

Havre. Forskellige arter i græsfamilien.

.

Havre.

.

Havre.

.

Havre er en slægt i græsfamilien. I snæver forstand omfatter havreslægten ca. 25 enårige arter, hovedsagelig forekommende i Middelhavsområdet og Vestasien, mens nærtstående flerårige arter henføres til bl.a. slægterne Helictotrichon (enghavre mfl.) og Arrhenatherum (draphavre).

Faktaboks

Også kendt som

Avena

Havre har høje, oprette strå, der afsluttes af en åben top med store, nikkende småaks. Småaksene har lange yderavner og er to- til treblomstrede; dækbladene er forsynet med en lang, rygstillet, ofte knæbøjet stak. Frugten er fast omsluttet, men ikke sammenvokset med avnerne. Dyrket havre stammer sandsynligvis fra flyvehavre, Avena fatua, eller gold havre, A. sterilis, der begge er almindelige i Middelhavsområdet. Dyrket havre taber ikke som flyvehavre kornene ved modenhed, hvilket er en forudsætning for dyrkning.

Havrens udbredelse

Som dyrket kornart optræder havre i Nordeuropa i bronzealderen ca. 1000 f.v.t., men den synes først at have fået større udbredelse i jernalderen. Den menes at være blevet spredt rundt i verden fra middelhavsområdet som ukrudt i emmer-hvede. Grækerne anså havre for uspiselig, og den dyrkedes ikke af de gamle kulturfolk i Mellemøsten. I bjergegnene mellem Kina og Mongoliet har havre være brugt til en slags nudler siden forhistorisk tid. Havre har været dyrket og spist af mennesker i Norden siden bronzealderen og er omtalt i de islandske sagaer. Dyrkning af havre havde dog ringe betydning i Danmark i forhold til anden kornavl før 1600-tallet.

Havredyrkning i Danmark

I 2009 dyrkedes i Danmark havre på 55.000 ha, mens arealet omkring 1950 var ca. 250.000 ha. Årsagerne til denne iøjnefaldende tilbagegang i en periode, da korndyrkningen i øvrigt blev forøget, skal dels søges i havrens mindre ydeevne i forhold til byg og hvede, dels i det forhold, at havre ikke er med i EU's interventionsordninger.

Under intensiv dyrkning af byg og hvede er havre en fortrinlig mellemafgrøde, da den ikke angribes af sædskiftesygdommen goldfodsyge. Der dyrkes i Danmark ca. ti havresorter, og avlen anvendes fortrinsvis til foder, især til heste; kun en mindre del af danskavlet havre oparbejdes til gryn.

Verdensproduktion og -handel

Havre dyrkes næsten kun i den tempererede zone, hvor sommeren er kølig og regnfuld, samt i fugtige områder. Verdensproduktionen var ca. 24 millioner ton i 2009, dyrket på ca. 12 millioner ha. De største producenter var Rusland (5,0 millioner ton), Canada (2,9 millioner ton) USA (1,4 millioner ton) og Australien (1,4 millioner ton).

Havre i madlavning

I dag spises havre fortrinsvis i Nordeuropa og i visse engelsktalende lande som rå eller kogte havregryn samt i müsli og havregrynskager og kan som groft mel bruges til grød, i babymad, som tilsætning til brødmel og til jævning af supper med mere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

svarede Suzanne Rindom

Kære Lise Helene Spang Olsen
Det ligger desværre uden for redaktionens kompetencer at besvare. Artiklen handler primært om havre som plante (botanik) og som afgrøde og ikke om det ernæringsmæssige indhold af havrekornene.
Jeg vil anbefale en diætist eller en universitetsforsker inden for ernæring.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig