Edward Heath

Edward Heath var en britisk konservativ politiker. Han var minister for flere politikområder og premierminister 1970-1974.

Heath blev valgt til Underhuset for Conservative Party i 1950. Han var arbejdsminister 1959-1960, handelsminister 1963-1964 og blev i 1965 partiets leder efter nederlag til Labour. Efter Conservative Party's valgsejr i 1970 blev Heath premierminister, og han lovede en økonomisk kurs uden indkomstpolitik med vægt på de frie markedskræfter. Voksende arbejdsløshed og økonomiske problemer tvang dog omkring 1972 regeringen til at skifte kurs, genindføre statstilskud til vaklende industrier og genoptage indkomstpolitikken. Oliekrisen i 1973 bragte yderligere problemer og konfrontationer med arbejderbevægelsen.

Heath måtte i februar 1974 udskrive et valg, som Labour vandt. Han fremstod nu som en politisk taber og blev ved partiledervalget året efter slået af Margaret Thatcher. Efter Margaret Thatchers tiltræden som premierminister i 1979 blev Heath som menigt parlamentsmedlem en ofte skarp kritiker af hendes politik. Heath huskes først og fremmest som konservativ "europæer"; han underskrev i 1972 traktaten om Storbritanniens medlemskab af EF fra 1. januar 1973, hvilket fik mange konservative til at lægge afstand til ham.