Begrebet kapitalisme kendes først fra 1850'erne og blev almindeligt udbredt fra 1860'erne, fortrinsvis i kredse, der var kritiske over for kapitalismen. Fra tiden efter 1. Verdenskrig er ordet kapitalisme også blevet anvendt som en rent deskriptiv betegnelse uden at være negativt ladet.
Som system er kapitalismens historie dog ældre end begrebet. Den har sit udgangspunkt i 1400-t. og de følgende århundreder, da der i Norditalien, Nederlandene og navnlig England skabtes en handelskapitalisme, der gradvis nedbrød de feudale samfundsformer og etablerede et marked for fri omsætning af varer, kapital og arbejdskraft.
Statens reguleringer af økonomien blev afviklet og afløst af retsordninger, navnlig kontraktfriheden, der sikrede udfoldelsen af en fri markedsøkonomi. For Englands vedkommende omfattede markedet fra 1700-t. store dele af den da kendte verden.
Det var en af forudsætningerne for den næste fase i kapitalismens udvikling, industrikapitalismen, som tog sin begyndelse i de sidste årtier af 1700-t. med tekstilindustrien som den første dynamiske sektor og med indførelsen af mekanisk kraft, symboliseret ved dampmaskinen.
Efterhånden, dvs. fra ca. 1840, ekspanderede industrikapitalismen til andre dele af produktionslivet, først og fremmest metalindustrien. Fra slutningen af 1800-t. udviste kapitalismen stærke tendenser til dannelse af monopoler, der søgte at beherske markedet.
Omtrent samtidig introduceredes nye organisationsformer i produktionen, fx den såkaldte taylorisme og samlebåndsproduktion af produkterne, i første omgang biler på Henry Fords fabrikker.
I årtierne efter 2. Verdenskrig er dynamikken i industrikapitalismen i stigende grad blevet forskudt til elektronikbranchen og informationsteknologien, en udvikling, der har muliggjort en automatisering af arbejdsprocesserne, hvor det menneskelige arbejde mere radikalt end tidligere er blevet afløst af maskiner eller robotter.
I samme periode har kapitalismens iboende tendens til stadig ekspansion, bl.a. søgen efter nye afsætningsmarkeder, medført en udbredelse af det kapitalistiske system og markedsøkonomien til alle dele af kloden, således at den i dag er globalt dominerende som produktions- og samfundssystem.
Selve arbejdet har undergået gennemgribende forandringer under industrikapitalismen. Det er i stigende grad blevet underlagt maskinernes rytme og en arbejdsdeling, der indebærer en opsplitning af arbejdsprocessen i delprocesser, og arbejdstempoet er blevet intensiveret. Hvor førkapitalistisk produktion i højere grad foregik i et økologisk balanceret system, er industrikapitalismen baseret på engangsforbrug af naturresurser.
Ejendomsforholdene har også undergået forandringer. De tidligste virksomheder var oftest ejet af en enkelt kapitalist eller en familie. Med de stigende behov for kapital til ekspansion udvikledes fra midten af 1800-t. aktieselskabsformen som den mest fremtrædende. Den blev forudsætning for den adskillelse af ejerskab og virksomhedsledelse, der er fremherskende i den moderne kapitalisme.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.