Velfærdsstaten er indrettet forskelligt i forskellige lande. Der kan skelnes mellem velfærdsstater, der lægger vægt på behovsprøvning (typisk i angelsaksiske lande som USA, Canada og Storbritannien), arbejdsmarkedsforsikringer (typisk i de kontinentaleuropæiske lande) og statsborgerbaserede rettigheder (typisk i de nordiske lande).
Alle lande anvender dog et mix af disse elementer. Eksempelvis har alle statsborgere i Danmark fri adgang til bl.a. uddannelse, sundhedsvæsen og folkepension, mens dagpenge og arbejdsmarkedspension er forsikringsbaserede og kontanthjælp er behovsprøvet.
Den forskelligartede udvikling af velfærdsstaten kan forklares med forskelle i arbejderbevægelsens styrke og i de etniske og religiøse skillelinjer.
I lande uden betydende etno-religiøse skillelinjer og hvor arbejderbevægelsen stod stærkt efter 2. Verdenskrig, blev velfærdsstaten primært statsborgerbaseret.
I lande med en betydende etno-religiøske skillelinjer og hvor arbejderbevægelsen stod stærkt, blev velfærdsstaten primært baseret på arbejdsmarkedsforsikringer.
I lande uden en stærk arbejderbevægelse blev velfærdsstaten primært baseret på behovsprøvning uanset tilstedeværelsen af etno-religiøse skillelinjer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.