indkomstoverførsler

Samfundsøkonomisk indebærer indkomstoverførslerne først og fremmest en omfordeling, således at forbrugsmuligheder overgår fra dem, der har erhvervsindkomst, og som via deres skattebetalinger finansierer overførslerne, til dem, der har mistet erhvervsindkomsten. Dermed påvirker de indkomstfordelingen i samfundet, typisk ved at mindske den økonomiske ulighed. I nogle tilfælde kan indkomstoverførsler dog også forstørre indkomstforskellene i befolkningen. I Danmark vurderes uddannelsesstøtten til kandidatstuderende således at forøge de langsigtede indkomstforskelle, idet modtagergruppen i gennemsnit er personer, der har en ret høj livstidsindkomst.

Da langt de fleste ydelser udbetales efter faste kriterier, sker der automatisk en stigning i indkomstoverførslerne, når samfundsøkonomien stagnerer, og ledigheden vokser. Herved udgør indkomstoverførslerne (især arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp) en vigtig del af de automatiske stabilisatorer i finanspolitikken. Det vil sige, at de mindsker konjunkturudsvingene i økonomien ved at understøtte befolkningens disponible indkomster i lavkonjunkturer, mens de omvendt i vidt omfang bortfalder og dermed isoleret set mindsker de disponible indkomster i højkonjunkturer. Samtidig påvirker indkomstoverførslerne tilskyndelsen til at arbejde og til at spare op.

I Danmark var der i løbet af 1960'erne og 1970'erne en kraftig stigning i indkomstoverførslerne. Det skete dels som følge af udbygningen af velfærdsstaten, eksempelvis med indførelsen af Statens Uddannelsesstøtte i 1970, dels i takt med den stigende arbejdsløshed fra 1973 og frem. Mens indkomstoverførslerne i 1966 udgjorde under 7 procent af BNP, steg de til et toppunkt på knap 20 procent i 1994. Derefter er niveauet igen faldet, så de i 2021 udgjorde lidt mere end 15 procent af BNP. Det skyldes dels konjunkturfremgangen siden 1994, dels en vedvarende reduktion af den strukturelle ledighed, og dels en række ændringer i lovgivningen, der har udfaset eller reduceret nogle af tidligere eksisterende indkomstoverførsler.

Et afgørende element i de to store samfundsøkonomiske forlig velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 er således, at de har begrænset mulighederne for at gå på efterløn meget kraftigt og samtidig indført en aldersindeksering af folkepensionen, sådan at aldersgrænsen for at kunne få folkepension forskydes opad, når danskernes middellevetid stiger. Disse tiltag har medført en væsentlig forbedring af de offentlige finanser, både på grund af den direkte besparelse ved at begrænse de nævnte ydelser og på grund af den afledte effekt som følge af, at mange ældre forventes at arbejde i flere år, når de ikke kan få de pågældende aldersbestemte overførsler. Det vil igen forbedre den offentlige saldo via flere skatteindtægter. Reformerne af disse overførselsindkomster er således en afgørende årsag til, at finanspolitikken i Danmark i dag anses for at være holdbar.

• finanspolitik
• offentlig saldo
• indkomstfordeling
• indkomststatistik
• Danmarks økonomi