Sovjetunionen

Antallet af Sovjetrepublikker har vekslet, men efter 1956, da Den Karelsk-finske Republik blev nednormeret til såkaldt autonom republik inden for Rusland, bestod unionen af 15 republikker med Rusland (egl. Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, RSFSR) som langt den største. Alle var organiseret som Sovjetrepublikker, dvs. med Det Kommunistiske Parti som eneste og styrende parti, med statseje af produktionsmidlerne og med centralt styret planøkonomi fastlagt i stramme femårsplaner for produktionen.

I 1930'erne gennemførtes en forceret industrialisering, som fortsattes under og efter 2. Verdenskrig (Den Store Fædrelandskrig). Af militære og strategiske grunde skete der en omfattende omlokalisering af industrien, som påvirkede samfundsforhold og befolkningsstruktur i hele unionen. På få årtier var Sovjetunionen blevet forvandlet fra et overvejende agrart, tilbagestående og decentralt samfund til et urbaniseret industrisamfund med et velfungerende uddannelsessystem og et ret udbygget velfærdssystem. Republikkerne blev også i højere grad multietniske, især som følge af indvandring af specialuddannet arbejdskraft fra Rusland og de øvrige slaviske republikker. Trods den store mobilitet og folkeblanding og på trods af både ideologiske og uddannelsesmæssige bestræbelser lykkedes det kun i begrænset omfang at skabe en særlig sovjetisk identitet i befolkningen; den nationale kultur forblev stærk i hver af republikkerne, hvilket blev meget tydeligt i årene omkring Sovjetunionens opløsning.

Sovjetkulturen udfoldede sig på Sovjetunionens politisk-ideologiske betingelser. Dens historie kan inddeles i faser med vekslende grader af partikontrol og censur. Læs videre om kultur i Sovjetunionen.

Sovjetunionens borgere blev allerede i 1918 i forbindelse med kirkens adskillelse fra staten og skolens adskillelse fra kirken tilsikret samvittighedsfrihed og ret til at bekende sig til hvilken som helst religion eller ikke at bekende sig til nogen. Læs videre om religion i Sovjetunionen.

Med bolsjevikkernes magtovertagelse blev det zaristiske Ruslands sportsorganisationer opløst, og al idræt blev under krigskommunismen underkastet behovet for militær uddannelse. Læs videre om sport i Sovjetunionen.

Kort efter revolutionen i 1917 blev der fra regeringens side gjort en målrettet indsats for at fremme skakspillet. Lenin, Trotskij og Stalin var alle overbeviste tilhængere af spillets kvaliteter og anså det for en gavnlig (og billig) måde at aktivere de brede masser på intellektuelt. Læs videre om skak i Sovjetunionen.

Oktoberrevolutionen i 1917 er tidligere ofte blevet opfattet som et helt afgørende nybrud i Ruslands historie; i begyndelsen af 2000-t. kan man se Sovjetperioden 1917-91 som en ganske vist meget vigtig, men dog afgrænset 74-års-episode i landets mere end tusinde år lange udvikling. Læs videre om Sovjetunionens historie.