I 1859 udgav Karl Marx Zur Kritik der politischen Ökonomie og annoncerede, at det var første bind af seks, som skulle gennemanalysere hele den kapitalistiske produktionsmådes struktur og dynamik.
Første bind var resultatet af en lang proces, hvor han tilegnede sig den engelske politiske økonomi, hvilket i 1857 havde ført til det langt senere udgivne manuskript Grundrisse der Kritik der politischen Ökonomie.
De følgende år ændrede Karl Marx imidlertid planen og udgav i 1867 første bind af et firebindsværk med titlen Das Kapital (da. Kapitalen, 1885). Efter Karl Marx' død udsendte Friedrich Engels andet og tredje bind (hhv. 1885 og 1894, da. hhv. 1887 og 1972), mens Karl Kautsky udsendte fjerde bind under titlen Theorien über den Mehrwert (1905-1910, da. 1979).
Men først i 1980'erne udkom Karl Marx' manuskripter i den form, han selv havde givet dem. Dette kæmpeprojekt var ikke historiefilosofisk, men økonomikritisk og fokuserede på at forstå netop én produktionsmåde, den kapitalistiske.
Karl Marx tog sit udgangspunkt i varen som rigdommens elementarform. Den har en dobbeltværdi: en brugsværdi og en bytteværdi. Brugsværdien er varens nytte for brugeren, mens bytteværdien er det kvantitative forhold, hvori den kan byttes mod andre varer eller penge (se også værditeori).
Ifølge Karl Marx udgør arbejdet grundsubstansen i al bytteværdi: Mængden af det arbejde, der er nedlagt i en vare, afgør varens bytteværdi. Penge er blot en almen vare, som alle andre varer kan måles imod. Arbejdskraften er en vare som enhver anden og kan på markedet byttes mod den værdimængde, som medgår til varens produktion, og i varens produktionsomkostninger indgår den værdi, som bl.a. føde, husly og tøj koster arbejderen. Lønnen modsvarer således værdien af arbejdskraften.
Der er imidlertid det særlige ved varen arbejdskraft, at den producerer mere værdi, end den selv er værd. Denne merværdi tilegner ejeren af produktionsmidlerne sig som sin ejendom, og denne merværdi kan være udgangspunkt for kapitaldannelse. Kapital er, siger Karl Marx, en værdi, som hele tiden deltager i en proces, som forøger værdien. Kapital er således en værdi, som skal blive mere værd.
Fra de almene økonomiteoretiske begreber bevæger Karl Marx sig i Kapitalen videre til analyser af mere komplicerede sammenhænge omkring konkurrerende kapitaler, herunder hvordan fx kriser opstår. Karl Marx' analyse udvikler begreberne fra vare og værdi til kapital og kapitalakkumulation uafhængigt af disse fænomeners historiske forekomst.
Det er altså ikke analysen af en bestemt kapitalisme, men dens almene begreb, han arbejder med. Det store projekt blev aldrig gjort færdigt, men på trods af mange huller i fremstillingen kan man se omridset af et gigantisk forsøg på at forstå selve grundlaget for alt det, man i dag kalder det moderne eller moderniteten.
Karl Marx mente, at arbejderklassen ville have en historisk mulighed for at fuldende det moderne projekt og overskride de skranker, som ejendomsforholdene under kapitalismen sætter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.