materialistisk historieopfattelse

Materialistisk historieopfattelse er den idé, at de materielle forhold og ikke den menneskelige tanke bestemmer grundlaget og grænserne for historien. Idéen er blevet særlig indflydelsesrig inden for den marxistiske historiefilosofi, kaldet historisk materialisme, histomat. Marxismen ser udviklingen som bestemt af modsætningen mellem produktivkræfterne (arbejdskraft, redskaber, viden) og de samfundsmæssige forhold, hvorunder midlerne til livets opretholdelse og midlerne til dets opretholdelse produceres. Disse forhold kalder Marx produktionsforhold. Forøgelsen af produktivkræfterne vil fremtvinge nye produktionsforhold. Hermed opstår en ny produktionsmåde, og produktionsmåderne er historiens grundlæggende epoker. Bevidsthedens indhold er bestemt af produktionsmådens form. Produktionsmåden er ikke kun produktion, men også bestemte tankeformer, filosofi, religion og retsforhold. På produktivkræfternes laveste niveau tilegnes naturens produkter, som de findes, men efter landbrugsrevolutionen bliver det muligt at frembringe et socialt overskud, som muliggør en klassedeling.

Karl Marx betragtede klassekampen som et andet udtryk for modsætningen mellem produktivkræfter og produktionsforhold. Af klassedelte produktionsmåder opregnede han den asiatiske, dvs. det gamle Kina og Indien, den antikke, Grækenland og det gamle Rom, den feudale og den kapitalistiske. Under kapitalismen udvikles muligheder for, at arbejderklassen kan tage magten og indføre socialisme, en ny statsform, hvis opgave det er at udvikle kommunismen, en fremtidig produktionsmåde med fælleseje og et samfund uden klasser. Se også marxisme.