Faktaboks

Vladimir Mikhajlovitj Bekhterev
Født
1857
Død
1927

Vladimir Mikhajlovitj Bekhterev, 1857-1927, russisk psykiater og neurolog. Efter studieophold ved W. Wundts nylig stiftede psykofysiske laboratorium i Leipzig blev Bekhterev i 1885 professor i Kazan og grundlagde der det første russiske psykofysiologiske laboratorium.

I 1893 blev Bekhterev professor i Skt. Petersborg og skabte her — sammen med og i konkurrence med Pavlov grundlaget for en betydningsfuld forskning i sammenhængen mellem hjernen og den psykiske aktivitet. Ud fra den forestilling, at alle psykiske funktioner kan føres tilbage til fysiologiske reflekser, analyserede Bekhterev hele det sociale liv. Sammen med Pavlov regnes Bekhterev for den russiske grundlægger af den objektive psykologi, der i Vesten bedst er kendt som behaviorisme. Hans navn er knyttet til Bekhterevs sygdom, hvis symptomer han tidligt beskrev.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig