består i, at et antal personer udspørges ud fra et spørgeskema enten gennem en interviewer, eller ved at svarpersonerne selv udfylder det. Spørgeskemaet kan være fast struktureret med på forhånd fastlagte formuleringer og svarkategorier eller ustruktureret, hvor der blot er angivet nogle temaer, som udspørgningen skal tage udgangspunkt i.
Både spørgeskemaets udformning og interviewerens kompetence og rutine er afgørende for resultaternes kvalitet, idet fx både spørgsmålenes rækkefølge og små ændringer i formuleringer kan påvirke resultaterne. Undersøgelsen kan være tilrettelagt som en stikprøveundersøgelse, hvor et større antal svarpersoner udvælges tilfældigt af hele den population, man ønsker at undersøge (fx hele den voksne danske befolkning), en metode, der bl.a. er kendt fra opinionsundersøgelser.
Det giver den fordel, at man kan anvende statistiske metoder til at analysere resultaterne og vurdere den sikkerhed, hvormed resultaterne kan antages at gælde for hele befolkningen.
Der er inden for denne gruppe af metoder udviklet en lang række specielle måleteknikker og metoder til statistisk analyse af mønstre og årsagssammenhænge. Undersøgelser med et mindre antal svarpersoner muliggør dybere og mere nuancerede analyser, og her vil man ikke anvende en tilfældigt udvalgt stikprøve, men i stedet udvælge personer, som ud fra deres baggrund, livssituation eller position kan skønnes at være særligt værdifulde kilder.
-
Observerende metoder: Metoder, der bygger på direkte observation, foregår som regel ved, at den, der udfører undersøgelsen, i en periode opholder sig i det miljø, undersøgelsen handler om. Ved deltagerobservation går forskeren direkte ind i en rolle i det felt, der studeres. Observationsmetoder vil også tit være kombineret med udspørgende og dokumentariske metoder, evt. også fotografering og videooptagelser.
-
Dokumentariske metoder: Dokumentariske metoder omfatter metoder, hvor oplysninger indsamles fra eksisterende dokumenter, fx aviser, mødereferater, årsberetninger, breve, dagbøger eller billedmateriale. En beslægtet metode er den biografiske metode, hvorved man søger at begribe folks tolkninger af deres livserfaringer, ofte for at sætte dem i sammenhæng med samfundsændringer i personernes livsforløb.
-
Den biografiske metode: Den biografiske metode benytter især dokumentarisk materiale i form af dagbøger, breve og selvbiografier, men kan naturligvis også anvende mundtlige beretninger. Disse metoder vil som regel være kvalitativt orienteret, men kan også have kvantitative aspekter som fx ved kvantitative indholdsanalyser af større tekstmængder, hvor tekstenheder klassificeres og karakteriseres efter et sæt kriterier.
-
Registerbaseret forskning: Registerbaseret forskning er en undersøgelsesmetode, der har fået stigende betydning og ikke kun i sociologien. Både offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer opsamler en mængde oplysninger om befolkningen til administrative formål, men det er dog kun de offentlige registre, der normalt er tilgængelige for forskningen og kun med en række lovfæstede restriktioner. I Danmark er sådanne registre særdeles veludbyggede.
-
Case-studier: En anden udbredt metode er case-studier, der består i en detaljeret og intensiv undersøgelse af en enkelt eller meget få enheder, fx en virksomhed, et bymiljø eller en græsrodsbevægelse.
En væsentlig begrænsning i gennemførelse af sociologiske undersøgelser, hvad der i øvrigt gælder for alle samfundsvidenskaber, er, at det i praksis ikke er muligt at gennemføre eksperimenter i større skala, hvilket ellers er den bedste metode, hvis man vil afdække årsagssammenhænge.
Eksperimenter under laboratorieforhold har været anvendt, men dog med ret begrænset udbytte. I felteksperimenter sammenligner man en forsøgsgruppe, der udsættes for en påvirkning i det naturlige miljø, fx en bestemt socialpolitisk foranstaltning, med en kontrolgruppe, der ikke udsættes for påvirkningen, for at måle effekten.
Uanset hvilken metode der anvendes, er resultaternes kvalitet afhængige af pålideligheden (reliabiliteten) og gyldigheden (validiteten) af de data, der er indsamlet. Pålidelighed refererer til fravær af tilfældige fejl, fx i formuleringer af spørgsmål, mens validitet drejer sig om overensstemmelse mellem det, man ønsker at iagttage, og den metode, man anvender i praksis.
Ligesom andre typer af forskning om mennesker indebærer sociologisk forskning en række etiske problemer vedrørende forskningens gennemførelse, arten af oplysninger, sikring af anonymitet samt forskningens uafhængighed. I Danmark har Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd i 1996 udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for samfundsforskningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.