studenteroprøret

Studenteroprøret. Demonstration i Paris til støtte for studerende 13.5.1968.

.

Studenteroprøret var et oprør på ca. 2000 universiteter i den vestlige verden i 1960'ernes sidste halvdel, især 1968.

Studenterne og mange af de yngre universitetslærere ønskede det såkaldte professorvælde brudt, fordi de fandt undervisningen gammeldags, og universiteterne angiveligt reproducerede det borgerlige, kapitalistiske verdensbillede ved at levere den viden, der krævedes dertil. De toneangivende blandt studenterne ville have indflydelse på indholdet af undervisning og forskning for at afsløre systemet og udføre "forskning for folket". I Danmark ytrede studenteroprøret sig bl.a. i form af blokader og besættelser af universitetsinstitutter mv. fra 1968 til 1970'ernes midte, stort set uden fysisk vold.

Oprøret havde sammenhæng med store årgange af unge, stigende uddannelsesgrad og stigende velstand i lavere sociale lag, modstand mod USA's krig i Vietnam og mod kapitalismen i almindelighed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig