Faktaboks

Talcott Parsons
Født
13. december 1902
Død
8. maj 1979

Talcott Parsons i arbejdsværelset på Harvard University i hans seneree år. Hans vidtspændende sociologiske skrifter anses for svært tilgængelige, men han bidrog alligevel til at overføre faget til det praktiske liv og offentligheden, bl.a. som rådgiver for politikere og myndigheder og som debattør. Han opnåede at blive beskyldt for både kommunistsympatier (i 1950'erne) og konservatisme (i 1960' erne).

.

Talcott Parsons var en amerikansk sociolog og en af hovedfigurerne i 1900-tallets sociologi. Hans væsentligste indsats bestod i opbygning af generelle teorier om social handling og om sociale systemer.

Uddannelse og virke ved Harvard University

Parsons uddannede sig ved Amherst College i USA, og derefter studerede han klassisk sociologi, filosofi, antropologi og økonomisk teori fra 1924 til 1927 ved London School of Economics og ved universitetet i Heidelberg. Fra 1927 til 1973 virkede Parsons ved Harvard University, hvor han blandt andet var leder af et tværfagligt institut for sociale relationer fra 1946 til 1956.

Strukturfunktionalisme og handlingsteori

Talcott Parsons er især kendt som en af hovedeksponenterne for den strukturfunktionalistiske teoridannelse i moderne sociologi. Parsons' mål var at udvikle en voluntaristisk handlingsteori, dvs. en teori, hvor handlinger ses som resultater af frie valg.

I et hovedværk fra 1937, The Structure of Social Action, argumenterede han for, at sociale normer, baseret på fælles værdisæt, nødvendigvis må indgå i en forklaring af menneskers handlinger, når man samtidig skal kunne forklare, hvordan der kan dannes en relativt stabil social orden. Han formulerede heri en abstrakt og generel model, hvor handlinger forstås som valg mellem mål og midler, der er betinget dels af den materielle omverdens begrænsninger og muligheder, dels af normer i den sociale omverden.

Sociale systemer, normer og roller

Blandt andet i bogen The Social System (1951) beskæftigede Parsons sig med studiet af de større sociale sammenhænge og udfoldede vidtspændende teorier om handlingssystemer og sociale systemer (se systemteori).

Ifølge Parsons forstås normer som sæt af gensidige handlingsforventninger, der er understøttet af værdier; de indlejres i individernes personligheder gennem socialisering og stabiliseres gennem social kontrol. Til forklaring af personlighedsdannelsen anvendte han især Sigmund Freuds psykoanalytiske teori. Han mente, at normer sammenføjes i roller, fx forældreroller, og i sociale institutioner, fx familien.

Funktionelle imperativer

Teorien rummer dernæst antagelser om, hvilke funktioner der må varetages, for at sociale systemer kan overleve og udvikles. Der opstilles fire grundlæggende funktioner: vedligeholdelse af de kulturelle værdier, integration, målopnåelse og tilpasning til omverdenen. Det overordnede styrende lag er mønstret af kulturelle værdier, dvs. de etiske, kognitive og æstetiske værdier, som er indlejret i religion, moral, videnskab og kunst (se mønstervariable).

Indflydelse og kritik

Parsons' teorier er blevet kritiseret for at lægge for stor vægt på værdikonsensus og stabilitet og for at savne empirisk forankring. De mistede indflydelse fra slutningen af 1960'erne, men har været en væsentlig inspirationskilde for flere senere sociologiske teorier, bl.a. hos så forskellige sociologer som Jürgen Habermas og Niklas Luhmann.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig