Alfred Schutz var en østrigsk-amerikansk filosof og sociolog, der var uddannet som økonom og jurist. Schutz' vigtigste sociologiske bidrag var at indføre fænomenologien, altså filosofien om menneskers subjektive oplevelse af verden, deres livsverden og bevidsthed som erkendelsesteoretisk grundlag i sociologien.
Alfred Schutz
Faktaboks
Alfred Schutz
Alfred Schütz
- Født
- 13. september 1899, Wien, Østrig
- Død
- 20. maj 1959, New York, USA
Alfred Schutz' baggrund og karriere
Da Alfred Schutz i nogle år havde arbejdet indenfor bankvæsen, bevægede han sig allerede som ung i 1930'erne over i sideløbende filosofisk baserede studier af sociologiens grundlagsproblemer. Efter Adolf Hitlers annektering af Østrig måtte han i 1939 flygte til USA. Her underviste han fra midten af 1940'erne ved New School of Social Research i New York, fra 1956 frem til sin død som professor.
Sociologien om menneskers livsverden
Fænomenologien havde netop i de første årtier af 1900-tallet fået gennembrud gennem banebrydende værker af filosoffen Edmund Husserl. Det var disse nye idéer, Schutz udnyttede.
Dagliglivets common sense-verden
Schutz tog udgangspunkt i Husserls begreb om livsverden og overførte det fra det filosofiske plan til sociologiske begreber. Det gjorde han til brug for empiriske studier af det, han kaldte menneskers common sense-verden, dvs. verden omkring os, som vi umiddelbart oplever den i dagligdagen. Han udviklede et sæt af begreber, som han antog var på forhånd givne rammer for, hvorledes alle mennesker typisk oplever verden, herunder andre mennesker og den sociale orden. I dagligdagens interaktioner tages disse for givne selvfølgeligheder, som man under normale forhold ikke reflekterer nærmere over.
Schutz antog, at denne livsverden til en vis grad kunne udgøre en fælles social livsverden. En grundforudsætning for socialt liv er, at der altid må indgå et "vi-forhold" i menneskers livsverden. Det betyder ikke nødvendigvis samhørighed. Vi-forholdet gælder også i konflikter. Det er blot en bevidsthed om den andens eksistens som et menneske med handlemotiver og en tilstræbt meningsfuld livsverden.
Handlingsforløbstyper og persontyper
Schutz indfører to basale former for typifikationer: handlingsforløbstyper og persontyper. Konkrete eksempler på handlingsforløbstyper kan være dagligdags ting som "at købe ind", "gå på arbejde", "lave mad" osv., altså afgrænsede handlinger ud fra meningsfulde grunde og motiver.
Det kan også være meget abstrakte generelle handlemåder som fx "formålsrationel handlingsforløbstype", svarende til Max Webers handlingstyper. Eksempler på persontyper kan være "forældre", "ekspedient", "ven", den "fremmede" osv. Det vil sige sæt af typiske handlinger, som indgår i et mønster af gensidige forventninger. I den grad disse typifikationer danner en gensidigt fælles livsverden (fx mellem ekspedient og kunde, forældre og børn), vil de virke koordinerende og stabiliserende for det sociale liv.
Dette er blot få eksempler på de begreber, Schutz udviklede.
Schutz' indflydelse
Schutz' hovedværker er Der sinnhafte Aufbau der sozialen Welt (1932) og Collected Papers (1962-1966). Et udvalg er oversat til dansk i Hverdagslivets sociologi (1975).
Schutz fik betydelig indflydelse ved at åbne for nye angrebsmåder og nye kvalitative empiriske metoder, der kunne trænge dybere ind i den rolle, som bevidsthed og subjektivitet spiller i det sociale liv. Han var dermed med til at skabe en ny retning indenfor sociologien, som udfoldede sig fra 1960'erne og frem.
På det teoretiske område fik Schutz væsentlig indflydelse på teoretikere som Jürgen Habermas, Harold Garfinkel og Anthony Giddens. Gennem Peter L. Bergers og Thomas Luckmanns meget indflydelsesrige bog The Social Construction of Reality (1966, på dansk Den sociale konstruktion af virkeligheden: en vidensociologisk afhandling,2004) fik Schutz' arbejde også betydning for strømningen kaldet socialkonstruktivisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.