kultursociologi

Kultursociologi, socialanalytisk vidensfelt, som lægger særlig vægt på studiet af relationen mellem kultur og samfund, dvs. på de betydningsskabende aspekter, normer og værdier, som optræder i forbindelse med fx etniske minoriteter, subkulturer, dagligdagens rutiner, sædvaner, arbejds- og fritidsliv. Begrebet har sin oprindelse i tysk sociologi, hvor kulturanalyse indgik i en metodestrid om sociologiens egenart som videnskab. Max Weber forstod sociologi som en Kulturwissenschaft, mens broderen Alfred Weber i Ideen zur Staats- und Kultursoziologie (1927) foreslog en inddeling, der med Theodor Geiger vandt indpas også i dansk sociologisk tænkning. I sin Sociologi — Grundrids og Hovedproblemer (1939) skelner Geiger således mellem kultursociologi, statssociologi og historisk sociologi. Almindeligvis indgår kultursociologi også som et hermeneutisk, historisk reflekteret delaspekt af den almene sociologi.

Kultursociologi eksisterede dog som selvstændigt fag ved Københavns Universitet 1964-93 med Verner Goldschmidt som professor 1964-77. Her opfattedes kultursociologi som et interdisciplinært bidrag til en integreret videnskab om mennesket, samfundet og kulturen, baseret på sociologi, socialantropologi og socialpsykologi. Kultursociologien er yderligere blevet internationalt profileret af bl.a. de angelsaksiske cultural studies (se Birminghamskolen) og i 1990'erne af forskermiljøet omkring franskmanden Pierre Bourdieu.