Martsrevolutionen 1848, revolutionære begivenheder i Europa, affødt af Februarrevolutionen i Frankrig og de revolutionære bevægelser i Italien samme år. Den revolutionære bevægelse, der også fik stor betydning for udviklingen i de danske hertugdømmer, kom især til udtryk i Berlin og Wien. Se også Europa (historie), Frankrig (historie), Italien (historie), Preussen (historie), Tyskland (historie) og Østrig (historie).

Revolutionen i Wien

I de forskellige dele af Det Østrigske Rige var der et stærkt ønske om en moderne stat, dvs. en forfatning og demokratiske reformer. Dertil kom som yderligere faktorer en spirende nationalisme og social uro. Den 3.3.1848 havde den liberale Lajos Kossuth i den ungarske rigsdag bl.a. krævet en forfatning for Østrig. Talen blev 13. marts læst op ved en demonstration foran Landdagen i Wien, hvorefter demonstranterne gik til kejserresidensen Hofburg. Politi og militær greb ind, og det kom til åben kamp. I denne første revolutionsfase stod alle samfundsgrupper i Wien sammen. Regeringens leder, Klemens von Metternich, trådte tilbage, og kejseren lovede en forfatningsmæssig styring af riget. Den øjeblikkelige succes blev kvalt i løbet af året til fordel for en retablering af det enevældige regime.

Revolutionen i Berlin

Den revolutionære bevægelse førte ligeledes til uroligheder i Berlin i marts 1848; 15.-18. marts udkæmpedes der blodige barrikadekampe i gaderne, og 19. marts kaldte den preussiske konge, Frederik Vilhelm 4., regeringstropperne tilbage, lovede politiske reformer og stillede sig i spidsen for de tyske enhedsbestræbelser. Pressecensuren blev ophævet, et nyt liberalt ministerium blev udnævnt, og i maj indkaldtes en forfatningsgivende nationalforsamling.

Mod slutningen af året vendte udviklingen imidlertid, og med støtte fra modrevolutionære kræfter opløste kongen i december den overvejende liberale nationalforsamling, hvorpå han gennem en oktrojeret forfatning genoprettede sit gamle styre og udnævnte et nyt ministerium med basis i den konservative modrevolution og blandt junkerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig