Den italiske halvø var i århundrederne op til Roms dominans beboet af en række forskellige folk. Et af de mest betydningsfulde var etruskerne, hvis bysamfund fra 700-tallet f.v.t. begyndte at dominere Mellemitalien. I det sydlige Italien og på Sicilien blev på samme tid anlagt en række græske kolonier. Det etruskiske område blev fra 400-tallet f.v.t. presset af gallere, der trængte ned over Podalen, og fra 300-tallet f.v.t. af romere. I 200-tallet f.v.t. besad Rom hele Etrurien. For en mere udførlig behandling af romersk historie, se Rom og Romerriget.
Rom fik fra ca. 400-200 f.v.t. underlagt sig hele Italien og Sicilien dels ved erobring, fx de samnitiske krige (ca. 325-290 f.v.t.) om kontrollen over Campania, dels ved at give de italiske byer visse særrettigheder som socii 'forbundsfæller'. Politikken gav resultater; ved Karthagos invasion af Italien under 2. puniske krig (218-201 f.v.t.) lykkedes det således ikke for Hannibal at få Roms forbundsfæller over på sin side. De politiske og sociale forbindelser mellem de italiske folk og romerne var for stærke. Godt hundrede år senere kom det imidlertid til en alvorlig krise mellem Rom og forbundsfællerne, der kulminerede i Forbundsfællekrigen 91-89 f.v.t. Herefter fik alle forbundsfæller romersk statsborgerskab. I det sidste århundrede f.v.t., op til republikkens fald og kejserdømmets indførelse i 27 f.v.t., ramtes Italien af flere oprør og borgerkrige, bl.a. Spartacus' oprør 73-71 f.v.t.
I kejsertiden var der en kraftig tilstrømning af kapital til Italien, der var Romerrigets kerneland indtil Konstantinopels grundlæggelse som ny hovedstad i 330 e.v.t. I 400-tallet var Italien flere gange udsat for invasioner fra hunner og germanere; Rom blev plyndret af visigoterne i 410, kysterne blev udsat for vandalerangreb i midten af 400-tallet, og i 476 blev Rom erobret af den germanske hærfører Odoaker. I 493 tog ostrogoteren Theoderik den Store magten over Italien og gjorde Ravenna til hovedstad. Germanerne overtog derefter snart romersk kultur og sprog.
Den byzantinske kejser Justinian 1. forsøgte i midten af 500-tallet at opnå kejserlig kontrol med Italien, men det førte til alvorlige ødelæggelser efterfulgt af pestudbrud. Man forsøgte at genopbygge en romersk administration, men bestræbelserne blev afbrudt af longobardernes invasion.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.