Med Cæsars erobring af Gallien i midten af 1.årh. f.Kr. kom Germania, som romerne kaldte området, ind i Romerrigets interessesfære. Da Augustus forsøgte at udstrække rigets grænse frem til Elben, blev romerne definitivt slået i Teutoburgerskoven i år 9 e.Kr. Kun egnene vest for Rhinen og vest for den senere anlagte grænsevold, limes, samt egnene syd for Donau blev derfor indlemmet i riget. Resten af det nuværende Tyskland var delt mellem germanske stammer. Romerne kom til at præge landet både i fredelig sameksistens og under uendelige krige, der skulle forsøge at holde germanerne ude fra Romerrigets territorium.
Da Romerriget ikke længere eksisterede i Vesten, blev området en del af den frankiske interessesfære, og i 500-t. erobrede den frankiske kongeslægt merovingerne store dele af det senere Tyskland. I nord var friserne og sakserne dog uafhængige indtil ind i 700-t. Merovingerne blev i løbet af 600-t. fortrængt af karolingerne, og under Karl den Store opnåede Frankerriget sin største udstrækning, idet bl.a. sakserne besejredes.
Ved traktaten i Verdun i 843 blev Det Frankiske Rige delt i tre riger, hvoraf Det Østfrankiske Rige senere hen i højmiddelalderen skulle blive til Tyskland. Indtil 911 blev landet dog regeret af konger fra karolingerslægten, men selv efter at den saksiske hertug Henrik 1. i 919 blev valgt til konge, beholdt riget sin frankiske karakter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.