appeasement

Appeasement, eftergivenhedspolitik, betegnelse for britisk og fransk politik over for Tyskland og Italien i slutningen af 1930'erne. Appeasementpolitikkens kulmination var Münchenaftalen i september 1938, der muliggjorde Hitlers annektering af Sudeterland, som indtil da havde været en del af Tjekkoslovakiet.

Faktaboks

etymologi:
Ordet appeasement kommer fra engelsk og betyder 'afspænding, forsoning'.

Appeasement er især forbundet med Neville Chamberlains regering 1937-40, og betegnelsen er siden oftest brugt nedsættende. Mange kritikere dengang og senere opfattede hans politik som eftergivende og anså den derfor for at være både politisk og moralsk skadelig og forkert.

Chamberlains politik vurderes og debatteres stadig. Han stod stærkt både i regeringen og i den britiske opinion, men måtte handle i en situation, hvor Storbritannien var svækket udadtil og omgivet af aggressive stater. Münchenaftalen bremsede nok for en tid Hitlers ønske om at erhverve hele Tjekkoslovakiet, men blev af kritikerne opfattet som utidig opgivelse.

Efter 2. Verdenskrig har appeasement som et skræmmebillede på en principløs eftergivenhedspolitik været brugt til at legitimere en fast vestlig politik, fx i Koreakrigen 1950-53, Suezkrisen i 1956 og Vietnamkrigen 1964-72.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig