Afstemning i Europa-Parlamentet, Strasbourg 2019. af /Scanpix. Begrænset anvendelse

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er den ene af EU’s lovgivende institutioner. Parlamentet ligger i både Strasbourg og Bruxelles. Siden 1979 har der været afholdt direkte valg til Parlamentet. Europa-Parlamentet er således en vigtig del af EU’s demokratiske legitimitet, og har tre overordnede kompetencer.

Faktaboks

også kendt som:

EU-Parlamentet

  1. Den lovgivende kompetence. Hvor meget Parlamentet rent faktisk kan bestemme som lovgiver afhænger imidlertid af beslutningsprocedure, men Parlamentets kompetence er vokset betydeligt over årene. I dag lovgiver Parlamentet sammen med Ministerrådet i den almindelige lovgivningsprocedure, som anvendes på størstedelen af EU’s politikområder, fx miljø, forbrugerbeskyttelse, det indre marked, sociale anliggender med videre.
  2. Budgetkompetencen. Kommissionen udarbejder forslag til EU's budget, hvorefter Europa-Parlamentet kan stille ændringsforslag og endeligt til sidst skal vedtage budgettet sammen med Ministerrådet.
  3. Godkendelsen af Kommissionen og dens formand, hvor Europa-Parlamentet også har øget sin indflydelse over tid.

Valg til Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 705 medlemmer, der vælges direkte i EU’s 27 medlemsstater. Der afholdes valg til Parlamentet hver femte år, og antallet af medlemmer fordeles udfra medlemsstaternes befolkningstal.

Danmark har 14 pladser i Europa-Parlamentet. I nuværende valgperiode, som er 2019-2024, har partiet Venstre fire pladser, Socialdemokratiet tre pladser, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har hver to pladser, mens Enhedslisten, de Konservative og Dansk Folkeparti hver har én plads.

Der har nu været afholdt 9 valg til Europa-Parlamentet; i 1979, 1984, 1989, 1994, 1999, 2004, 2009, 2014 og 2019. Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet er forskellig fra land til land og mellem de enkelte valg, men er faldet som gennemsnit for medlemsstaterne over tid bortset fra det seneste valg i 2019. Her steg den gennemsnitlige valgdeltagelse til 50,62% efter at have været nede på 42,61% i 2014.

I Danmark er valgdeltagelsen nogle valgår gået op, mens den er faldet i andre. I 2019 satte stemmeprocenten imidlertid rekord i Danmark med 66% af befolkningen, der stemte til valget.

Politisk organisering

Afstemning i Europa-Parlamentet, Strasbourg 2019.
Europa-Parlamentet i Strasbourg
Af /Scanpix.

I Europa-Parlamentet organiserer medlemmerne sig i politiske grupper og ikke efter nationalitet. Der er 7 politiske grupper i de nuværende Parlament. Desuden er nogle medlemmer ’løsgængere’ og altså ikke medlem af en politisk gruppe.

  • Den største politiske gruppe i det nuværende Parlament er det Europæiske Folkeparti (EPP) med 187 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra de konservative.
  • Den næststørste gruppe er den Socialdemokratiske gruppe (S&D) med 146 medlemmer. Her sidder de tre danske socialdemokrater.
  • Den tredje største gruppe er Renew Europe gruppen (RENEW) med 98 medlemmer. Her sidder de danske medlemmer fra både Venstre og Radikale Venstre.
  • Den fjerde største gruppe er gruppen Identitet og Demokrati (ID) med 76 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.
  • Den grønne gruppe, også kaldet den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA) har 67 medlemmer. De danske medlemmer fra Socialistisk Folkeparti sidder her.
  • Gruppen de Europæiske Konservative og Reformister (EKR) har 62 medlemmer, men intet dansk medlem.
  • Endelig har gruppen den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe, også kaldet Nordisk Grønne Venstre, (GUE/NGL) 39 pladser i Parlamentet. Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.

I det daglige arbejde er Parlamentet organiseret i udvalg, fordelt efter de forskellige politiske områder. Udvalgene behandler de enkelte lovforslag. Parlamentarikerne fordeler sig i de forskellige udvalg. Når et udvalg bliver hovedudvalg i behandlingen af et lovforslag, vælger det en ordfører for forslaget, som skal skrive en betænkning/rapport. At blive ordfører på et forslag er en meget vigtig funktion i Parlamentet. Det er ordføreren, lobbyisterne først og fremmest vil mødes med, og det er ordføreren, der senere skal forhandle et kompromis på plads med Ministerrådet og EU-Kommissionen (triologer).

De politiske grupper får et antal ordførerskaber på baggrund af deres størrelse. De politiske grupper går så efter de lovforlag, de synes er vigtigst for dem at få ordførerskab på. Ordføreren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til betænkning med diverse ændringer til forslaget fra Kommissionen. Udkastet til betænkningen drøftes i det ansvarlige udvalg, og der stemmes om udkastet i udvalget, inden betænkningen og ændringsforslagene sendes til afstemning i Parlamentets plenar, altså i parlamentssalen, hvor alle Europa-Parlamentets medlemmer har mulighed for at stemme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig