europaparlamentsvalg

Siden Storbritanniens udtræden af EU har parlamentet haft 705 medlemmer, hvoraf 14 vælges i Danmark. De overordnede regler er fastsat i en akt fra 1976, som dog er blevet ændret flere gange ved afgørelser i Det Europæiske Råd. De overordnede regler siger bl.a., at valgene skal være en form for forholdstalsvalg, og at de i alle landene skal foregå inden for en periode fra en torsdag til den følgende søndag, hvilket giver de enkelte lande mulighed for at fastlægge valgdagen under hensyntagen til landenes egne traditioner for, hvornår der skal holdes offentlige valg. I 2019 var valgperioden 23.-26. maj, og valget i Danmark fandt sted den 26. maj.

De overordnede regler fastlægger også, at EU-borgere, der bor i et andet land end der, hvor de er statsborgere, kan vælge at udøve deres valgret i det land, der passer dem bedst. Tilsvarende gælder med hensyn til valgbarhed, men der er derfor også detaljerede regler, der skal sikre, at vælgere, der har disse muligheder, ikke omgår dem bevidst eller ubevidst.

Inden for de overordnede regler fastlægger de enkelte lande selv deres valgsystemer, valgprocedurer osv.

Valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalgene er normalt lavere end ved andre valg, i nogle tilfælde ret lav. I Slovakiet var den således kun knap 23 % i 2019, hvor gennemsnittet for alle lande under ét var 50,7 %. Ved de tidligere valg har gennemsnittet ligget under 50 %.

I Danmark vælges 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, og reglerne svarer på mange punkter til reglerne for kommunal- og regionalvalg. Valgene foregår også med brug af d'Hondts mandatfordelingssystem, partierne kan indgå valgforbund, og hele landet er ét valgområde. Grønland og Færøerne deltager ikke i disse valg, idet de står uden for EU. En forskel fra de kommunale- og regionale valg er, at kandidater uden for partierne ikke kan opstille.

Uden for de almindelige partiers række opstillede Folkebevægelsen mod EU igen ved valget i 2019, denne gang dog uden at opnå repræsentation. Nye partier, der vil deltage i disse valg, skal bl.a. indsamle vælgererklæringer i et omfang, der svarer til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg, dvs. efter folketingsvalget i 2022 mindst 70.680 vælgererklæringer.

I 2019 var valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalget i Danmark 66,1 %. Tidligere har valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalgene i Danmark typisk ligget omkring 50 %, men i 2009 steg den med ca. 10 %-point på grund af samtidigheden med folkeafstemningen om tronfølgeloven. I 2014 faldt den til godt 56 %, og så steg den til lidt over 66 % i 2019. Det er ikke helt åbenbart, hvordan denne bemærkelsesværdige stigning i valgdeltagelsen skal forklares.

• Europa-Parlamentet
• EU

• Europa-Parlamentets valgsider