Fremskridtstro betegner en mentalitet, som udviklede sig i den vestlige verden i løbet af 1700-tallet, og som bestod i en tiltro til, at menneskeheden ville gå en bedre fremtid i møde.
An Irone Forge (Smedjen), 1772. Olie på lærred. . Af Joseph Wright (1734-1797)/Tate Britain via Google Arts & Culture.
fremskridtstro
Af
William Pether (1738-1821)/The British Museum, via Google Arts & Culture.
Licens:
Mod en rigere og fredeligere verden
Forventningen var, at mennesket gennem en fordomsfri brug af sin fornuft ville erhverve sig viden inden for områder som videnskab, teknik, økonomi og moral. Dermed ville grundlaget være til stede for at skabe et rigere samfund, samt fredeligere relationer landene imellem.
1800-tallets positivisme
1800-tallets såkaldte positivister, der ville basere al erkendelse på empirisk erfaring, var af den overbevisning, at religionen stod i vejen for sand erkendelse og udviklingen af et oplyst samfund.
De forestillede sig, at fattigdom, uvidenhed, sygdom, kriminalitet, undertrykkelse og kulturel tilbageståenhed ville forsvinde med tiden, hvis videnskaben fik lov til at udfolde sig frit, og hvis samfundets institutioner fulgte fornuftens vejledning snarere end traditionens normer.
Den franske revolution
Efter opgøret med det feudale samfund, der blev indledt med Den Franske Revolution, dyrkede man parolen om frihed, lighed og broderskab mellem alle mennesker. Dog satte etableringen af det nye regime så blodige spor i 1790'erne, at det dæmpede tiltroen til den menneskelige fornuft.
Liberalisme og socialisme
Af
Lewis Hine (1874–1940)/Public Domain, via Wikimedia Commons.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Liberalistisk fremskridtstro
I politisk henseende troede både liberalister og socialister på fremskridtet, men var uenige om midlerne. Liberalisternes optimistiske antagelse var, at så længe producenter og handelsfolk agerede rationelt ud fra hensynet til eget udbytte, ville den samlede rigdom i samfundet forøges. Økonomen Adam Smith formulerede den berømte tese, at en "usynlig hånd" i sidste ende ville styre markedskræfterne til alles fordel.
Utopisk socialisme
Inden for den tidlige såkaldt utopiske socialisme, der udsprang af romantikken, rejste der sig imidlertid en civilisationskritik, som i håbet om en harmonisk og lighedsbaseret samfundsorden modsatte sig en kapitalistisk økonomi og øget urbanisering.
Den industrielle revolution
I 1800-tallet satte den industrielle revolution sig igennem, hvilket medførte, at virksomhederne kunne sætte deres produktion i vejret og samlet set skabe en økonomiske vækst i samfundet. Den teknologiske udvikling pustede dermed nyt liv i fremskridtstroen, selvom en ny form for økonomisk ulighed samtidig bredte sig i forholdet mellem arbejdere og fabriksejere.
I forlængelse af Karl Marx's analyse af kapitalen opstod dermed en ny international socialisme, der håbede på en revolutionær omvæltning gennem indførelsen af det klasseløse samfund.
Biologisk og kulturel evolutionisme
I 1800-tallets sidste årtier anså mange Charles Darwins og Gregor Mendels biologiske udviklingslære som udtryk for videnskabens fortsatte fremskridt. Også kulturvidenskaberne var præget af forestillingen om, at hele menneskeheden bevægede sig fra et barnligt til et fuldvoksent stadie, svarende til udviklingen fra magi og religion til humanisme og videnskab.
Skepsis over for fornuftsdyrkelsen
Nietzsche og Kierkegaard
Dyrkelsen af den menneskelige fornuft blev dog også mødt med skepsis af filosoffer som Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche. Særligt Nietzsche forudså, at det værdimæssige tomrum efter det han kaldte "Guds død" ville få skæbnesvangre konsekvenser for det moderne Europa.
Sigmund Freud
Senere satte også Sigmund Freud og den psykoanalytiske menneskeforståelse, han udviklede, spørgsmålstegn ved, hvorvidt mennesket altid handler efter sin fornuft eller er bevidst om egne motiver.
Fremskridtstroens rystelse
Verdenskrigene
Endelig bidrog de to verdenskrige i første halvdel af 1900-tallet til at ryste fremskridtstroen i dens grundvold. I løbet af 1950'erne og 1960'erne antog den nye derfor former, som primært fokuserede på materiel velfærd og sikkerhedspolitisk stabilitet.
Økologisk krisebevidsthed
I sidste halvdel af 1900-tallets begyndte en øget økologisk bevidsthed samt politiske og tekniske styringsproblemer imidlertid at udhule manges, og særligt den politiske venstrefløjs, tillid til, at industri og økonomisk vækst i længden tjener et harmonisk og bæredygtigt samfund.
Fremskridt som omstilling
I dag har fremskridtstroen svære kår, men bevidstheden om nødvendigheden af en omstilling til et mere bæredygtigt samfund er i det 21. århundrede ved at sætte sig ufravigeligt igennem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.