Folkebevægelsen mod EU er et tværpolitisk samarbejde mellem organisationer og lokale komitéer med det formål at hindre en tættere unionsdannelse i EU, at få Danmark udmeldt af EU samt at påvise alternative samarbejdsmuligheder uden for EU.

Faktaboks

Også kendt som

indtil 1994: Folkebevægelsen mod EF

Folkebevægelsen blev dannet i 1972 og stillede for første gang op i 1979, da der blev indført direkte valg til Europa-Parlamentet. Den havde 1979-1994 fire medlemmer i Europa-Parlamentet og var dermed den største danske gruppe, men efter en splittelse i 1992, hvorved JuniBevægelsen blev dannet, opnåede Folkebevægelsen mod EU-Unionen kun to mandater ved valget i 1994.

Bevægelsen fastholdt gennem 1990'erne målsætningen om Danmarks udmeldelse af EU, men fik svigtende vælgertilslutning, som faldt fra 21 % i 1979 over 5,2 % og et mandat i 2004 til 8,1 % og et mandat i 2014. Ved valget i 2019 fik bevægelsen blot 3,7 % af stemmerne og opnåede dermed ikke repræsentation i Europa-Parlamentet.

Bevægelsen har ikke stillet op til andre valg end til Europa-Parlamentet, men har især viet kræfterne til en kamp mod forslaget til en EU-forfatningstraktat og fra sommeren 2007 den mere begrænsede reformtraktat.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig