valg i Indien 2024

National Democratic Alliance (NDA),som danner grundlag for den afgående regering, er en alliance af 25 overvejende højreorienterede partier anført af partiet Bharatiya Janata Party (BJP) under ledelse af Indiens nuværende premierminister, Narendra Modi, som også er alliancens spidskandidat. NDA går overordnet til valg på at sikre Modi genvalg som premierminister og videreføre den afgående regerings politik fra 2019-2024, herunder dens centralistiske og hindunationalistisk-tonede indenrigspolitik og dens selvsikre udenrigspolitik, der sigter på at gøre Indien til en politisk og økonomisk stormagt.

De vigtigste partier i NDA-alliancen er BJP, som med ca. 38 % af alle stemmer ved valget i 2019 sikrede sig 55 % af parlamentets mandater, og de regionale partier Shiv Sena, Biju Janata Dal, Janata Dal (United) og Telugu Desam Party (TDP).

De vigtigste kandidater til parlamentsvalget i NDA er den politiske leder for BJP og nuværende premierminister, Narendra Modi, og indenrigsminister og præsident for NDA-alliancen, Amit Shah. Janata Dal (United)’s leder, Nitish Kumar, er ikke selv kandidat, men en vigtig stemme i valgkampen ligesom Shiv Senas leder Eknath Shinde.

Indian National Developmental Inclusive Alliance (I.N.D.I.A.) er en alliance af 27 oppositionspartier dannet i sommeren 2023 og anført af Kongrespartiet (INC), hvis præsident, Mallikarjun Kharge, også fungerer som præsident for alliancen. Partierne tilhører overvejende centrum-venstre-spektret af indisk politik, men er – navnlig på delstatsniveau – også politiske modstandere og konkurrenter. Derfor har I.N.D.I.A. siden sin oprettelse haft svært ved at formulere et fælles politisk program og enes om en premierministerkandidat. Fælles for mange af partierne er dog modstanden mod den hindunationalistiske ideologi.

De vigtigste partier i I.N.D.I.A.-alliancen er Kongrespartiet (INC), som ved valget i 2019 sikrede sig 19,5 % af stemmerne, men under 10 % af parlamentets mandater, og Aam Aadmi Party (AAP), som i 2024 stiller op til det nationale parlamentsvalg for første gang. Desuden spås de magtfulde regionale partier Dravida Munnetra Kazhagam (DMK) og All India Trinamool Congress (TMC) gode valg.

Vigtige kandidater i I.N.D.I.A.-alliancen tæller foruden Kongrespartiets tidligere præsident og de facto spidskandidat, Rahul Gandhi, bl.a. Shashi Tharoor og Priyanka Gandhi Vadra. De regionale partiledere, M.K. Stalin (DMK), Mamata Banerjee (TMC), Arvind Kejriwal (AAP) og Akhilesh Yadav (Samajwadi Party) spiller ligesom kongrespartiveteranerne Mallikarjun Kharge og P. Chidambaram også en stor rolle i valgkampen, selv om de ikke selv stiller op til valget.

En række partier står uden for de to alliancer. Vigtigst af dem er Bahujan Samaj Party (BSP), samt de regionale partier YSR Congress Party (YSRCP) og All India Anna Dravida Munetra Kazhagam (AIADMK).

Indisk politik er traditionelt overvejende klientelistisk, så de enkelte partier repræsenterer og appellerer til bestemte samfundsgrupper og kaster og tilgodeser deres særinteresser. BJP favner med sin ideologi om et hindunationalt majoritetsstyre potentielt den allerstørste vælgergruppe: de ca. 80 % hinduer. Partiets valgsucces afhænger i høj grad af, om andre partier formår at mobilisere vælgerne langs andre interesser og identiteter: fx kaste, sprog, regionalitet og køn.

Valgkampen former sig overordnet som en duel mellem de to politiske alliancer. På den ene side står BJP og alliancepartierne i NDA der vil slå på, at de har skabt økonomisk vækst og fremgang samt sikret Indien en fremtrædende plads i verden. På den anden side påpeger oppositionspartierne i I.N.D.I.A., at Indien siden Modis tiltræden i 2014 er blevet yderligere polariseret; at de fattige indere er blevet fattigere, og at selve fundamentet for det uafhængige, sekulære Indien med fuldstændig adskillelse af stat og religion er undermineret. Desuden mener de, at Modi-regeringens autoritære tendenser truer det demokratiske fundament og har medført en indskrænkelse af ytrings- og pressefriheden. Oppositionen bruger bl.a. de aktuelle borgerkrigslignende tilstande i delstaten Manipur som skrækeksempel på, hvad polariseringen i yderste konsekvens kan medføre.

Valgets andet store tema er forholdet mellem Nordindien og Sydindien – og mellem centralregeringen og delstatsregeringerne. I løbet af Modis to regeringsperioder (2014-2019 og 2019-2024) har centralregeringen og centraladministrationen gradvist fået større politisk og økonomisk magt på bekostning af delstatsregeringerne. I de fire sydindiske delstater, der overordnet er rigere, mere industrialiserede og har bedre offentlig service end resten af Indien, står BJP svagt, og der er stor modstand mod yderligere centralisering og dominans fra det folkerige nord.

Forud for annonceringen af valget har den siddende regering ført store kampagner for en række initiativer, der skal sikre bedre vilkår for den fattige del af befolkningen. Det handler bl.a. om at skaffe rindende vand, elektricitet og flaskegas til husholdningerne. Det er kampagner, der alle har haft premierminister Modis prominente billede på store annoncer i aviser og i det offentlige rum, fx ved togstationer og busholdepladser. Der har således været en form for valgkampagne i gang, længe inden den officielle annoncering af valget, og skellet mellem en politisk dagsorden og en generel offentlig indsats for velfærd er dermed blevet udvisket. Det har givet den siddende regering et massivt forspring og giver oppositionen problemer – for hvem kan være imod velfærdsforbedringer?

BJP er det rigeste af Indiens politiske partier, en position de har styrket som følge af et system for anonyme partidonationer, såkaldte electoral bonds, som partiet indførte i 2017. Programmet blev i februar 2024 underkendt som forfatningsstridigt af den indiske højesteret, og i den forbindelse er det kommet frem, at partiet har modtaget seks gange så meget anonym støtte som Kongrespartiet.

Spørgsmålet om positiv særbehandling til de mange såkaldte OBC-kaster har fået fornyet politisk fokus, efter at en undersøgelse i delstaten Bihar har fastslået, at OBC-kasterne udgør en langt større del af samfundet end hidtil antaget.

En række af partierne i I.N.D.I.A.-alliancen stiller krav om, at de ti-årlige nationale folketællinger i fremtiden skal inkludere akkurate oplysninger om kastetilhørsforhold og om, at den positive særbehandling af OBC-kasterne i offentlig ansættelse og uddannelse skal udvides, så den modsvarer kasternes faktiske andel af befolkningen. NDA-alliancens partier er omvendt overvejende modstandere af øget fokus på kaste og af en udvidelse af omfanget af positiv særbehandling.

I valgkampen konkurrerer to meget forskellige udlægninger af Indiens økonomiske situation. Den siddende regering hævder, at økonomien er stærk, at det er lykkedes at tiltrække flere udenlandske investeringer, og de peger på, at gennemsnitsindkomsten i Indien er steget ret betragteligt de seneste ti år. Oppositionen påpeger på den anden side, at den økonomiske vækst særligt har begunstiget en lille gruppe industrimagnater tæt på regeringen. I.N.D.I.A. fremhæver, at arbejdsløsheden i Indien er stigende særligt for unge i aldersgruppen 20-24 år, der har en arbejdsløshed på over 40%. De peger desuden på de kummerlige vilkår, som de indiske landbrugere lever under, hvilket har afstedkommet store bondeprotester i 2020-2021 og igen i 2024.