Kongrespartiet, INC

INC var i sin tidlige periode en moderat organisation, der var domineret af den vestligt uddannede elite i Indiens storbyer. Omkring år 1900 voksede kravet om uafhængighed, swaraj, og det førte 1907-1915 til splittelse mellem moderate og ekstremister.

Fra 1919 etablerede Mahatma Gandhi sit uformelle lederskab af INC og iværksatte en mere radikal nationalistisk linje samt mobilisering af den brede befolkning i stort anlagte massekampagner. I de følgende årtier udvidedes det lokale selvstyre, og INC opnåede efterhånden betydelig indflydelse.

Efter 2. Verdenskrig fremstod Jawaharlal Nehru som Kongrespartiets ubestridte leder, selv om Gandhi til sin død i 1948 fortsat havde betydelig indflydelse. Med Nehru som premierminister i det uafhængige Indien anlagde partiet en moderat venstreorienteret kurs uden dog at komme i konflikt med magtfulde interesser i landbrug og industri.

Partiet knæsatte også principper om statens ikke-religiøse karakter, mindretalsbeskyttelse samt konsolidering af den demokratiske styreform.

INC's lokale organisation fungerede i mange år som et fleksibelt netværk af alliancer mellem magtfulde lokale eliter og ledere, som kunne levere den lokale befolknings stemmer ved valgene til gengæld for tilførsel af statslige resurser og varetagelse af disse eliters interesser.

Efter Lal Bahadur Shastris korte lederperiode 1964-1966 valgtes Nehrus datter, Indira Gandhi, til posten som premierminister og leder af partiet. Under hendes ledelse forandredes Kongrespartiet til en centralistisk organisation, der var præget af personkult omkring Indira Gandhi og senere omkring hendes søn Rajiv Gandhi. Dertil kom stærkt populistiske kampagnemetoder og en række autoritære tendenser.

Dette kom bl.a. til udtryk under undtagelsestilstanden 1975-1977, som kostede partiet regeringsmagten 1977-1980, og gennem regeringens brutale fremfærd over for separatistiske bevægelser i 1980'erne, særligt i Punjab.

Den stærkt voksende korruption samt magtmisbrug, inkompetence og en sammensmeltning med en række af statens institutioner var skyld i, at Kongrespartiet mistede magten 1989-1991 og atter tabte parlamentsvalgene i 1996, 1998 og 1999. Partiet var i opposition indtil 2004 i en periode, hvor det lykkedes den hindunationalistiske BJP-regering at styrke den indiske økonomi betragteligt.

I 1998 var Rajiv Gandhis enke, Sonia Gandhi, blevet partiets nye formand, og det lykkedes overraskende Kongrespartiet at vinde parlamentsvalget i 2004. Hun frasagde sig imidlertid regeringsledelsen, og med premierminister Manmohan Singh dannede Kongrespartiet regering.

Kongrespartiet står i dag som et moderne liberalt parti med fokus på fattigdomsbekæmpelse og klassiske INC-standpunkter som sekularisme og inklusion. Men partiet har særligt siden 2014 haft store vanskeligheden med at definere sig som oppositionsparti med egne og nye visioner for et moderne Indien.

Parlamentarisk ledes partiet i dag af Rahul Gandhi, søn af Sonia Gandhi.

• Indiens historie fra 1750