Indira Gandhi var en indisk politiker, og fra 1966 til 1977 og 1980 til 1984 premierminister. Hun var datter af landets første statsminister Jawaharlal Nehru, og voksede derfor op i et meget op i et meget politisk miljø. Efter faderens død i 1964 fik Indira Gandhi en mindre ministerpost, og da premierminister Shastri døde i 1966, blev hun valgt til posten.
Indira Gandhi lagde sig dog ud med de gamle partiledere og forårsagede i 1969 en splittelse af partiet i forbindelse med et præsidentvalg. I 1971 vandt hun en stor valgsejr på et populistisk program, især støttet af lavkaster, minoritetsgrupper og fattige; kernevælgerne var dog fortsat bedrestillede bønder og bymiddelklassen.
Presset af økonomiske og politiske problemer søgte hun i 1975 at styrke sin position med en undtagelsestilstand, der gjorde det muligt for hende at slå ned på sine politiske modstandere. I 1977 udskrev hun uventet valg, som hun tabte klart, men i 1980 genvandt hun magten. De følgende år var præget af konflikter i forskellige dele af Indien.
Indira Gandhi slog hårdt ned på en separatistbevægelse blandt sikherne i provinsen Punjab, bl.a. i et angreb på sikhernes Gyldne Tempel i Amritsar i 1984. Dette kostede hende livet, idet hun få måneder senere blev myrdet af sine sikhlivvagter. Hendes styre var præget af en stærk personlig kontrol over både parti og regering.
Hun var gift med en parser, som ikke var i familie med Mahatma Gandhi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.