Faktaboks

Arvind Kejriwal
Født
16. august 1968
Arvind Kejriwal i 2022.
Arvind Kejriwal er Delhis førsteminister.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Arvind Kejriwal er en tidligere embedsmand og nuværende indisk politiker, der i 2012 var medstifter af Aam Aadmi Parti, AAP (menigmands parti). Partiet blev stiftet som reaktion på og i modstand mod korruption.

Kejriwal var 2013-2014 og igen siden 2015 førsteminister i unionsterritoriet Delhi. Fra at AAP var et overvejende Delhi-baseret parti, er det med nogen held lykkedes Kejriwal at opnå støtte i flere delstater, bl.a. i Punjab, hvor AAP danner regering (2023). AAP er del af oppositionsalliancen I.N.D.I.A. op til parlamentsvalget i 2024.

Kejrival blev kort før valget i 2024 fængslet anklaget for korruption.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig