Delhi

I Delhis økonomiske liv er servicesektoren dominerende. Mange er beskæftiget i den offentlige administration, i handel, i liberale erhverv og inden for turisme. Også industrisektoren er betydelig og omfatter især teknisk betonede brancher. Delhis position som national hovedstad og industricenter har begunstiget byens handels- og transporterhverv og ikke mindst bank- og forsikringsbranchen. Mange internationale firmaer har lagt deres kontorer i Gurgaon-området.

Med Delhis store middelklasse er det en af de indiske byer, hvor de seneste års økonomiske vækst mærkes tydeligst. For at begrænse luftforureningen kører alle offentlige busser, taxer og autorickshaws på naturgas. Forureningen stiger hvert år i oktober-november kraftigt som følge af sod og røg fra afbrænding af marker i de omkringliggende stater. Med til billedet hører, at Delhi er en af Indiens mest grønne byer med mange parker, vejtræer og grønne områder.

Delhi er meget vidstrakt og med overraskende få høje bygninger i byens centrale dele. Det skyldes blandt andet, at tidligere herskere anlagde deres særegne byer rundt omkring i området, og alle disse middelalderbyer med hver deres karakteristika er først senere er smeltet sammen til en by.

De tidligere byområder omfatter bl.a. Haus Khaz, Mehrauli med Qutub Minar-komplekset og Tuglaqabad. Den største af hovedstadens mange forgængere har overlevet som større kvarter i storbyen: Old Delhi, grundlagt som Shahjahanabad i 1600-tallet. Denne bydel er næsten intakt, bortset fra at store dele af bymuren er nedrevet.

Delhi overtog rollen som Britisk Indiens hovedstad fra Kolkata i 1912, men samtidig påbegyndtes lige syd for byen anlægget af briternes koloniale hovedværk, den nye regeringsby New Delhi, der stod klar i 1931.

Med brede, åbne veje, beplantninger og sin langt lavere befolkningstæthed står den endnu i skarp kontrast til det gamle Delhi. Som grundstruktur valgte Edwin Lutyens og Herbert Baker en ligesidet trekant, hvis nordlige punkt, Connaught Place, ligger tættest på den gamle by. Grundlinjen udgøres af den knap 3 km lange processionsgade Raj Path, 'Kongevejen' i dag omdøbt til Kartavya Path, 'Pligtens Vej', der forbinder pladsen India Gate i øst med parlamentet, ministerier og præsidentpaladset i vest.

Et nyt parlament er blevet opført i 2022 som led i en storstilet plan, Central Vista, der har skabt en ny forbindelse mellem regeringsbygninger og parlamentet. Bydelen er en helhed af institutioner og embedsboligområder; med paladset placeret på et højdedrag blev den opdelt efter et rang- og klassesystem, der stadig præger byen. Ud fra herkomst, rigdom, beskæftigelse og uddannelse fordeltes bydelens indbyggere inden for et hierarki af 175 sociale trin; på én gang et udtryk for det indiske kastesystem og den vesterlandske kolonialismes militære og bureaukratiske lagdeling.

Efter uafhængigheden er Delhi vokset voldsomt. Med Britisk Indiens deling i 1947 kom store flygtningestrømme til byen fra den nye stat Pakistan, andre kom fra borgerkrigen i Østpakistan (Bangladesh) i starten af 1970'erne og siden har landdistrikternes fattigdom i Nordindien medført, at millioner er vandret mod landets storbyer og ikke mindst Delhi.

Uden om Old og New Delhi strækker der sig et bælte af etablerede forstadsbebyggelser, som allerede er større end de to bydele tilsammen. Alligevel har boligbyggeriet været utilstrækkeligt. Resultatet er mærkbart i og omkring det tætbefolkede Old Delhi, hvor over en million mennesker bor i ureguleret bebyggelse og slum. Et tilsvarende antal finder husly i de mere end tusinde spredte skurbyområder og illegale udstykninger.

I den nyere bydel øst for floden, der for størstedelens vedkommende er udlagt i henhold til en byplan fra 1961, finder man Delhis højeste koncentration af uautoriseret bosætning. Selv i de sydlige bydeles velhaverkvarterer er boligproblemet synligt, idet spredte kolonier af hjemløse holder til under læskærme, i cementrør og lignende. Centralregeringens tilstedeværelse har dog betydet en mere aktiv indsats mod slummen end fx i Mumbai og Kolkata. Bystyret har opført genhusningsbyggerier i byens vestlige og sydøstlige udkant, mens indsatsen i andre tilfælde blot har ført til omlokalisering af skurbyer.

Regeringsbygningerne er samlet i New Delhis centrale sekretariatskvarter og i det ældre Civil Lines-område mod nord. De vigtigste industrikvarterer ligger mod vest og mod syd, hvor industriområdet Okhla er anlagt. Handel var tidligere samlet omkring Old Delhis øst-vest-gående hovedgade, Chandni Chowk 'Sølvgaden', i Karol Bagh mod vest samt i kvarteret rundt om Connaught Place. I dag findes der desuden et utal af større og mindre lokale markeder samt store indkøbscentre, der typisk findes i den sydlige del af byen og i Gurgaon.

Delhis metro, hvis første strækning blev åbnet i 2002, er Indiens største og mest vidtforgrenede. En ny lufthavn er under opførelse i Noida som supplement til Indira Gandhi International Airport, der årligt har 37 mio. passagerer (2021).

På det område, der dækkes af Delhi, har der i tidens løb været en række bydannelser. Bebyggelser strækker sig tilbage til ca. 1000 f.v.t., men egentlige byer kendes først fra midten af 1000-tallet.

Områdets strategiske beliggenhed betød, at skiftende politiske magter etablerede hovedstæder. Især fik det betydning, at de muslimsk-indiske storriger fra omkring 1200, Delhisultanatet og Mogulriget, netop havde deres kerneområde her. Delhi blev i lange perioder disse rigers centralby, indimellem afløst af bl.a. Agra længere mod syd.

• Indien
• Indiens historie indtil 1750
• Indiens historie fra 1750